Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Luksusbaby åbner ny stor butik: Stor åbningsfest med goodiebags og popcorn

Af Nathalia Hentze Nielsen

I morgen fredag d. 22. november slår Luksusbaby dørene op til Aalborgs største børnebutik.

Den populære børnebutik er flyttet fra den tidligere lokation i Møllegade op i de gamle møbelbutik-lokaler, hvor både Kalejdoskop og Høgh Interieur tidligere har ligget.

Med over 400 kvadratmeter bliver det Aalborgs største børnetøjsbutik, og åbningen fejres med et brag. Både fredag og lørdag er der åbningsfest hos Luksusbaby i Aalborgs midtby.

Der vil være goodiebags (begrænset antal), kæmpe giveaway, gratis popcorn, slushice og slikposer til børnene og så kommer maskotten “Bamse” forbi og uddeler krammere.

Det er Aalborg-parret Ann-Louise Aasted og Morten Grabowski Kjær, der står bag Luksusbaby, som også er blandt de største børnetøj-webshops i Danmark.

Luksusbaby åbner ny stor butik: Stor åbningsfest med goodiebags og popcorn

Luksusbaby åbner ny stor butik: Stor åbningsfest med goodiebags og popcorn

Havde brug for mange flere kvadratmeter

De forklarer flytningen i nye lokaler med pladsmangel.

“Vi havde 150 kvadratmeter før, og hernede har vi fået knap 400 kvadratmeter.

Og vi har så mange varer og forskellige mærker på webshoppen, så for at kunne repræsentere det lidt bedre i en fysisk butik, var vi nødt til efterhånden at få flere kvadratmeter,” fortæller Ann-Louise Aasted.

Der er også kommet en ny og større teen-afdeling.

“Kunderne vil opleve, at der er mere luft nede i vores nye lokaler.

De vil opleve, der er meget mere kælet for detaljen og skabt lidt mere miljøer, baby-miljøer og tween-miljøer.

Vi har fået en hel teen-afdeling for de lidt større børn. Det kommer i hvert fald til at være meget anderledes.

Man kommer til at føle, når man kommer ind med lidt ældre børn, at de kan være lidt mere for dem selv i stedet for at de behøver stå ved siden af bodystocking til babyer,” lyder det.

Luksusbaby åbner ny stor butik: Stor åbningsfest med goodiebags og popcorn Luksusbaby åbner ny stor butik: Stor åbningsfest med goodiebags og popcorn

Plads til forældre med helt små børn

Der er også taget hensyn til dem med helt små børn i den nye butik, forklarer Morten Grabowski Kjær.

“Vi har også fået et lidt afskærmet område, hvor man kan sidde og amme og parkere sin barnevogn og sidde der, og fået et kundetoilet som også nogle gange er vigtigt for dem med mindre børn.

Nu er vi bare meget spændte på at åbne og sige velkommen til alle vores kunder,” siger han.

Hvad: Åbningsfest Luksusbaby
Hvor: Møllegade 13, 9000 Aalborg
Hvornår: Fredag d. 22. november 10-19
Lørdag d. 23. november 10-18

Del artikel

Andre læser også