Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Luksus Sushi og Asian Gourmet: Ny restaurant er åbnet i Aalborg

Af Stine Kjølby Christensen

Tirsdag aften var der åbningsfest på Strandvejen.

Den helt nye SushiManiaXO Restaurant blev officielt åbnet i lokalerne i den nu tidligere SushiSushi.

Det var en sørgmodig, men samtidig forventningsfuld indehaver vi mødte, da det blev offentliggjort, at SushiSushi pr. 29. oktober ville lukke og slukke for byens mest populære sushi-buffet.

Nathalie Ina Kühl, som til dagligt er driftchef og medindehaver af SushiManiaXO og tidligere SushiSushi fortalte dengang til MigogAalborg:

”Vi har kørt SushiSushi i seks år, og det har virkelig været vores hjertebarn. Restauranten er altid fuld, og vi ved, at konceptet vil blive savnet i byen.

Alligevel glæder vi os enormt meget til at lege videre med SushiManiaXO, hvor kvalitet, økologi og bæredygtighed fortsat bliver vores mærkesag.”

Luksus Sushi og Asian Gourmet: Ny restaurant er åbnet i Aalborg

Luksuriøs opgradering

På trods af den ”altid fyldte restaurant”, så lykkedes det alligevel SushiSushi at slå bookingrekord efter afsløringen af den snarlige lukning.

”Det er helt klart vores opfattelse, at Aalborg kommer til at savne SushiSushi. Det har boomet med gæster i restauranten hele måneden. Det er dejligt at vide, at man har været med til at skabe et sted, som så mange kommer til at savne”, siger Nathalie.

Men nok om SushiSushi. Forude venter et helt nyt, men dog stadig asiatisk eventyr. Et eventyr, som hele holdet ser meget frem til at præsentere for byen fra og med i går aftes.

Luksus Sushi og Asian Gourmet: Ny restaurant er åbnet i Aalborg

Det er er ikke mere end halvandet år siden, at SushiMania-kæden lancerede deres nye koncept SushiManiaXO.

SushiManiaXO blev en lækker og luksuriøs opgradering af det velkendte Take Away-koncept, som vi i forvejen kender fra SushiMania.

Og modtagelsen af SushiManiaXO gik over al forventning. Faktisk i så høj grad, at indehaverne valgte at tage endeligt afsked med SushiSushi – og i stedet fokusere 100 % på videreudviklingen af SushiMania-konceptet.

Luksus Sushi og Asian Gourmet: Ny restaurant er åbnet i Aalborg

Luksus Sushi og Asian Gourmet: Ny restaurant er åbnet i Aalborg

”Aalborg er endelig blevet klar til luksus asiatisk gourmetrestaurant, og efter fire år med SushiSushi er vi klar til både at nyskabe og nytænke,” fortæller Nathalie. Og netop nyskabelse og nytænkning bliver en afgørende faktor i det nye SushiManiaXO.

Mere end sushi

Siden beslutningen om lukningen har tiden ikke stået stille på Strandvejen. SushiManiaXO har lagt store planer, og er nu klar til at konkurrere imod branchens bedste.

Men overraskende nok bliver det fremtidige fokus ikke udelukkende rettet mod sushien.

”Da beslutningen om at lukke SushiSushi var blevet truffet, satte vi os ned og diskuterede hvad næste skridt skulle være. Vi snakkede om, hvad der karakteriserede en god restaurantoplevelse, og – foruden maden – så var det lige præcis oplevelsen, som en helhed,” forklarer Nathalie og fortsætter:

”Det er det ekstra, som gør, at man husker turen bagefter. Derfor har vi arbejdet meget på, hvordan vi kunne skille os ud og gøre det hele lidt mere spændende. Det synes jeg er lykkes os rigtig godt.”

Luksus Sushi og Asian Gourmet: Ny restaurant er åbnet i Aalborg

I den nye restaurant på Strandvejen er væggene blevet mørkere, stemningen er blevet mere intim, og tjenerne bliver fremover specifikt oplært i at kunne levere en helt unik oplevelse for gæsterne.

”Vores tjenere kommer til at bære en asiatisk inspireret påklædning og make-up for at fuldende besøget. Derudover bliver det vigtigt for os, at de kender til, og altid kan svare på spørgsmål omkring maden og konceptet. De bliver bogstaveligt talt klædt på til opgaven fra start.”

Udover den gennemtænkte helhedsoplevelse, så vil det nye koncept afsløre endnu en iøjefaldende kontrast til den hektiske buffet-stemning.

Fremover vil SushiManiaXO nemlig satse på færre spisende gæster pr. aften – hvor man i SushiSushi-restauranten regnede med helt op til 120.

Luksus Sushi og Asian Gourmet: Ny restaurant er åbnet i Aalborg

”Vi vil gerne invitere til at gæsterne sidder længere og generelt har en endnu hyggeligere aften. Der bliver tid til både forret, hovedret og dessert – og en masse lækre cocktails og sake.

Vi glæder os så meget til at præsentere alt det bedste fra Asien lige her i Aalborg,” afslutter Nathalie.

SushiManiaXO åbnede helt officielt i går, og i de kommende dage kører de flere åbningstilbud via deres Facebook-side.

Oplev SushiManiaXO med ClubAalborg

I anledning af den nye restaurants åbning er denne måneds ClubAalborg-goodiebag også blevet fyldt til randen med lækre fordele for de sushi-elskende aalborgensere.

Blandt andet får du muligheden for at opleve det nye SushiManiaXO til vores kommende ClubAalborg-aften d. 22. november.

Her får du en lækker tre-retters menu bestående af bao, sushi og brownie inkl. to glas vin for kun 298 kr. En oplagt mulighed, hvis du alligevel har planer om at besøge den nye restaurant.

Du kan melde dig ind i ClubAalborg her – gratis i november måned (uden binding) – normalpris 35 kr. om måneden for medlemsskab

Luksus Sushi og Asian Gourmet: Ny restaurant er åbnet i Aalborg

Og er d. 22/11 ikke den perfekte dag for dig, så er der heller ingen grund til at fortvivle. Frem til d. 15. november får alle ClubAalborg-medlemmer nemlig -25% på hele regningen, når de besøger Aalborgs nye asiatiske gourmetrestaurant. Så kan det overhovedet betale sig at lade være?

Luksus Sushi og Asian Gourmet: Ny restaurant er åbnet i Aalborg

Del artikel

Andre læser også