Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Luksus for alle pengene: Struktur inviterer til skaldyr og bobler ad libitum

Af Stine Kjølby Christensen

Der er lækkert … og så er der ekstra lækkert.

Sidstnævnte bliver aktuelt, når Restaurant Struktur d. 19. september inviterer til skaldyrsarrangement i de smukke lokaler i Vesterå.

Aftenens menu byder blandt andet på dampede blåmuslinger, pil-selv-rejer og krabbekløer. Dertil hører lækre bobler at skylle hele herligheden ned med.

Succesen skal gentages

Arrangementet er allerede blevet afprøvet på Strukturs søsterrestaurant, Textur, hvor pladserne blev revet væk. Og efter en heftig opstart er Struktur nu klar til at gå all in på deres folkelige koncept.

“Nu har vi endelig fået en lille smule overskud til at lave denne slags arrangementer,” fortæller Dennis Juhl, der står bag Textur og Struktur.

“Det har hele tiden været tanken, at Struktur skal være et folkeligt sted, hvor gæsterne kan komme og hygge sig. Arrangementer er folkelige – og derfor kommer vi også til at lave en helt masse i fremtiden.”

Efteråret byder blandt andet på Gin uden Tonic og Mad med cocktails – Klassikere og kreationer.

Luksus for alle pengene: Struktur inviterer til skaldyr og bobler ad libitum

Prisen for skaldyrsaftenen, der inkluderer skaldyr og bobler ad libitum i to timer, er 375 kr.

Nordjysk fangst

Råvarerne er som altid fanget i Nordjylland. Eksempelvis er krabbekløerne hevet op fra Limfjorden, mens blåmuslingerne er fra den nordjyske ø, Jegindø.

“Det er jo superlækkert at sidde og spise skaldyr, og aftenen bliver helt nede på jorden. Man kan sidde og hygge sig med det sammen og da det hele er medregnet i prisen, er det jo bare at tage for sig af både vådt og tørt,” siger Dennis.

Luksus for alle pengene: Struktur inviterer til skaldyr og bobler ad libitum

Der bliver dog også mulighed for at tilkøbe østers, kaviar mm.

Gildet skydes i gang kl. 18.30, og bordbooking er nødvendigt. 

Hvad: Skaldyrsgilde & bobler ad libitum
Hvor: Restaurant Struktur, Vesterå 4
Hvornår: 19. september 2019, kl. 18.30-20.30

Del artikel

Andre læser også