Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gode meldinger fra Lucas Andersen: Nu kan jeg løbe igen

Af Michael Qureshi
Foto: AaB Sport
Foto: AaB Sport

Det var et hårdt slag for AaB, da klubbens største profil Lucas Andersen fik en slem korsbåndsskade i slutningen af sidste sæson.

Heldigvis for AaB så har holdet været inde i en rigtig god periode i starten af denne sæson, og ligger aktuelt nummer 3 i tabellen.

Men der er altid plads til en klassespiller som Lucas Andersen på AaB-holdet, og der er nu gode meldinger fra hovedpersonen selv.

Lørdag aften var Lucas Andersen gæst til MigogAalborgs AALBORG AWARDS 2021 i AKKC, og han dryssede stjernestøv over den røde løber.

Giver den god gas på løbestierne

Her fangede vi ham, før han gik ind til selve AWARD showet, hvor han overrakte en pris.

Her kunne Lucas Andersen fortælle, at han nu har droppet kondicyklen og er begyndt at løbe igen. Det er et rigtig godt tegn i en kompliceret korsbåndsskade.

“Status på skaden er god. Jeg har været ude og løbe. Jeg har givet den forholdsvis god gas, så det er bare dejligt, når man er gået fra kondicyklen og så ud og løbe.

Det er lidt en milepæl, når man kommer dertil i skadesforløbet,” fortalte Lucas Andersen til MigogAalborg.

Venter at være klar i starten af det nye år

Han gav også et forsigtigt bud på, hvornår han kan være tilbage på banen igen.

“Jamen, jeg regner med på et tidspunkt i starten af det nye år. Om det så bliver februar eller marts tør jeg ikke rigtig at love nogen.

Men jeg gør alt for at være hurtigst muligt tilbage, jo før jo bedre.

Det gør da en lille smule ondt at sidde udenfor og se hvor fedt det hele er omkring holdet nu. Det er så fedt at se så mange mennesker på stadion, nu hvor vi må være mange igen.

Der er en fantastisk stemning på stadion og omkring AaB-holdet, og det er jeg bare så glad for,” forklarede Lucas Andersen.