Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

7. sæson er på vej: Nu søger Løvens Hule nye deltagere

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: DR / United TV
Foto: DR / United TV

Mangler din virksomhed penge for at nå nye højder? Har du en forretningsidé, som med den rigtige investor kan blive en solid forretning? Eller har du allerede nu en eksisterende forretning, der tjener penge, men som kunne bruge en erfaren sparringspartner til at tjene endnu flere og måske blive en verdenssucces?

Så er det nu muligt at ansøge om at medvirke i 7. sæson af monstersuccesen ‘Løvens Hule’, der er et af de mest sete TV-programmer i Danmark.

Det skriver DR.

Hvem er løver i den nye sæson?

Panelet består igen af fem af Danmarks dygtigste og mest succesfulde erhvervsfolk og serie-investorer, vil i programmet vurdere, om netop din virksomhed er værd at investere i. Er svaret ja, så vil én eller flere af ‘løverne’ investere deres egne penge i din virksomhed og hjælpe dig videre.

Seneste sæsons løver var Mia Wagner, Jan Lehrmann, Christian Arnstedt, Jacob Risgaard og så veteranen Jesper Buch.

Det er endnu ikke officielt hvilke løver, der vil medvirke i den nye sæson, men noget tyder på, at vi kan se frem til et gensyn med mange af løverne fra sæson 6.

Både Mia Wagner, Jan Lehrmann, Jacob Risgaard og Jesper Buch har på sociale medier delt nyheden om, at man nu kan søge om at komme med i den nye sæson.

Hvis du er interesseret i at medvirke i en ny sæson, skal du udfylde en ansøgningsskema, som du finder her.

Del artikel

Andre læser også