Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Louis Nielsen i nye klæder: Indvier helt nye butikslokaler i Aalborg i morgen

Af Aske Bisgaard Pedersen

Der har været fart over feltet hos Louis Nielsen i Aalborg C de seneste år, der har budt på stigende travlhed og nye, større lokaler.

Desuden blev Louis Nielsen forleden kåret til Årets Arbejdsplads til AALBORG AWARDS.

Nu er det tid til et stort rebranding-skridt for optiker-butikken på Østerågade 5, der vil fokusere endnu mere på at sikre kundernes helbred og velvære.

Sundhedsfokus har reddet flere liv

Hos Louis Nielsen er de på en sundhedsrejse, hvor destinationen er at blive specialister i at spotte øjensygdomme.

“Vi startede med vores sundhedsrejse for 5 år siden, hvor vi gik os ind i kampen om at undersøge vores kunder for øjensygdomme. 

Man kan nemlig sagtens få en øjensygdom uden at vide, at man har den. Konsekvensen er ofte fatal, og man kan miste synet eller i værste fald livet,” fortæller Brian Kollerup, der er retailpartner hos Louis Nielsen Aalborg C.

Louis Nielsen er de eneste i branchen, der har sit eget netværk af øjenlæger, og de har allerede nu med stor succes hjulpet folk med at spotte skjulte sygdomme i øjet. 

“Vi måler eksempelvis trykket i øjet. Er det for højt, tager vi kontakt til en øjenlæge, som vi har et netværk af, så man får den rette behandling inden for 24 timer. 

Vi kan tage et billede ind gennem pupillen, og vi har spottet flere tumorer, hvorefter de er blevet hasteindlagt, akut opereret og af den grund sluppet nådigt fra sygdommen.” forklarer Brian Kollerup.

Louis Nielsen i nye klæder: Indvier helt nye butikslokaler i Aalborg i morgen

Pladsoptimering og ny indretning

Med et øget fokus på sundhed og øjensygdomme, er det nødvendigt at gentænke butikkens indretning. Det er nemlig en omstilling, der ikke kun der dyr i pris, men også plads.

“Nu laver vi bedre rum til de her sundhedsindsater, der ikke har været ordentlig plads til indtil nu. 

Det er en dyr maskinpakke, men lige så meget en pladskrævende maskinpakke for at kunne lave disse sundhedstjek,” forklarer Brian Kollerup.”

Sundhedstjekket bliver et tilbud til alle kunder, når de er inde at få lavet synstjek. Derfor bliver det også nødvendigt med den ekstra plads, sådan at alle kan komme hurtigt og trygt igennem. 

Af den grund har Louis Nielsen Aalborg C arbejdet med pladsoptimeringen i butikken – dog  uden at gå på kompromis med resten af butikkens indretning, der fortsat skal være en komplet visuel oplevelse.

“Vi står lige nu midt i en ombygning, hvor hele inventaret får et opløft, og hvor vi skal pladsoptimere, så kunderne får en endnu bedre oplevelse. 

Det bliver et nyt setup, nye lofter og nye gulve, hvor det visuelle bliver endnu flottere. I det hele taget en bedre kundeoplevelse,” fortæller Brian Kollerup.

Louis Nielsen i nye klæder: Indvier helt nye butikslokaler i Aalborg i morgen

Få syn for sagen allerede i morgen

De nyindrettede lokaler står klar i morgen den 4. november. Men selvom det er et stort arbejde, har Brian Kollerup og hans kolleger været proaktive for at undgå at holde lukket i en længere periode.

“Mens nogle med det sorte værkstedsbælte renoverede butikken ovenpå, dirigerede vi i efterårsferien kunderne ned i kælderen, som vi omdannede til en slags pop-up butik.

På den måde har vi kun behøvet at holde lukket i går og i dag for at få det sidste på plads inden morgendagens åbning,” fortæller Brian Kollerup.

De fejrer samtidig åbningen af deres nye butik i Aalborg C fra d. 4.-14. november med en gratis synstest ved køb af briller* fra d. 4.-14. november – husk at bestille tid.

Så vil du selv have syn for sagen, kan du komme forbi Louis Nielsens toptunede lokaler på Østerågade 5 i morgen den 4. november. 

Book en synstest her.

Del artikel

Andre læser også