Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Bordet fanger for nordjyde: ”Hvis jeg har vundet over en million, så får du en ny bil”

Af Emil Kjær Jørgensen
Pressefoto, Danske Spil
Pressefoto, Danske Spil

Det er ikke ligefrem en af de klassiske, nordjyske dyder at være rigtig stor i slaget – men måske var det fordi, han var på sommerferie i den anden ende af landet, at en ældre herre fra Nordjylland kom til at love mere væk end godt var, da han midt i ferien fik at vide, at der var en større gevinst på hans femugers Lotto kupon.

Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

”Jeg var på sommerferie på Bornholm med børn og børnebørn, og så ville jeg forny min kupon, som jeg plejer at gøre om fredagen. Og så siger damen på klingende bornholmsk, at der er vundet en præmie på over 5.000 kroner på kuponen,” fortæller manden med et grin.

Helt tro mod sin nordjyske natur handlede manden først færdig hos købmanden, før han i ro og mag tog hjem til sommerhuset. Her fandt mandens voksne børn pludselig det hele meget spændende.

Kom til at love … lidt for meget måske

Sønnen mente bestemt, at gevinsten så måtte være over en million kroner, og så var det, at den ældre nordjyde kom med sit løfte:

”Haha, hvis jeg har vundet over en million, så får du en ny bil,” lød det flot.

Og så kan man jo godt gætte sig til, hvad der skete. Udover en gevinst på 1.000.000 kroner, som blev vundet takket være Lottos ugentlige ekstratrækning Millionærchancen, så bød femugers-kuponen såmænd også på en enkelt række med fire rigtige til en værdi af 60 kroner: Samlet gevinst 1.000.060 kroner og altså tydeligt OVER en million kroner.

”Ja, en million og 60 kroner. Det var meget sjovt. Og min søn syntes, at det var megasjovt. Og jaja, han skal nok få en bil, og det ved han også godt. For en nordjyde, han holder ord!” siger manden, som i parentes bemærket ikke er det mindste ked af den ordning, for han ville uanset hvad, helst bruge pengene sammen med familien.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.