Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Her finder du loppeguld: Kæmpe marked vender retur til Aalborg

Af Michael Qureshi
Foto: Rask Event
Foto: Rask Event

Vi nordjyder elsker en god handel, og nu har du snart mulighed for at trave rundt i et rent slaraffenland af lækre loppefund.

Du kan nemlig både gøre en god handel og få en hyggelig dag, når der igen er Bagagerumsmarked på Dyrskuepladsen i Aalborg på Hobrovej 437.

Næste gang det finder sted i år er søndag den 11. september fra klokken 09.00 – 15.00, og her kan du komme på en nostalgisk tur tilbage i tiden, når aalborgenserne disker op med alt godt fra kælder, kvist, skuffer og skabe.

Har du skabet fyldt med ting, du ikke har brug for længere men stadig har en værdi, så kan du også selv tage afsted og sælge ud på markedet.

Shop amok og spar penge

Genbrug er generelt blevet et rigtigt modefænomen, der både kommer pengepungen og miljøet til gode.

Derfor er markedspladsen også ofte fyldt til randen med nysgerrige øjne og hænder, der er på udkig efter bæredygtige skatte.

Der vil som sædvanligt både være mulighed for at gøre et godt retrofund, lade børnene købe “nyt” legetøj for lommepengene eller måske en splinterny kaffekande, der blot mangler et nyt sted at bo.

Der er gratis parkeringsmuligheder for bagagerumsmarkedets gæster, mens entréen naturligvis også er med i “prisen” på 0 kr.

Du er altså garanteret en fuldstændig gratis søndags-oplevelse – forudsat, at du kan styre købetrangen og nøjes med at kigge på de mange fristende tilbud.

Hvad: Bagagerumsmarked i Aalborg
Hvor: Hobrovej 437, Skalborg
Hvornår: Søndag d. 11. september kl. 09.00-15.00
Se mere info her

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.