Loppemarked, maraton-teater og wrestling: Så meget sker der i Aalborg i dag
Weekenden er en realitet, og den har mange glædet sig gevaldigt til.
Men måske har du haft så travlt med at glæde dig, at du helt har glemt at lave planer.
Så er det godt, at vi har nogle gode bud på, hvordan du kan skyde weekenden i gang på fornemmeste vis.
Her er tre ting, du kan lave i dag:
Anmelderrost maraton-teater
Aalborg Teater har skabt noget helt unikt og skriver i dag teaterhistorie i hele Danmark.
Det sker i dag, lørdag den 11. marts, når teatret spiller hele Henrik Szklanys trilogi om Anita og hendes familie.
Det startede i 2018 med forestillingen Alle mulige ting til salg, og i 2020 havde teatret premiere på anden del af historien med forestillingen Revolution i kommunen, og i 2023 møder vi igen familien i forestillingen Dødsbo på pløjemarken.
Og i dag er altså dagen, hvor der er mulighed for at se den helt fantastiske, anmelderroste og gribende trilogi i sin fulde længde på én og samme dag.
Det bliver en oplevelse, som ingen bør snyde sig selv for.
Forestillingerne om familien stiller sig på de allersvagestes side og giver dem sin stemme, hvorved de får en helt særlig kraft og et imponerende sprogligt overskud.
Selvom deres kamp er håbløs, klør de på med aldrig svigtende vedholdenhed. De kæmper for hus, barn og alderdom og hver gang med livet som indsats.
Program:
- Kl. 14:00: Alle mulige ting til salg
- Pause med kaffe og muffin
- Kl. 16:30: Revolution i kommunen
- Pause med burger og 1x kildevand
- Kl. 19:00: Dødsbo på pløjemarken
Du får alle tre fantastiske forestillinger og forplejning i pauserne for 595 kroner.
Læs mere og køb billetter her.
Vanvittigt wrestling-show
Det er i dag, at Kampen om Verdensmesterskabet i AKKC, når Danmarks hårdeste wrestlere kommer til Aalborg.
Der vil være fuld smæk på spandex og brølstærke mænd, der byder på højtflyvende, hårdtslående og akrobatiske performances.
Her kan du forvente performance af vildeste skuffe, hvor muskelbundter er både højtflyvende og hårdtslående.
Vild Vinter 2023 er inspireret af det amerikanske WrestleMania, som er et årligt event, der finder sted fra marts til april og er afholdt hvert år siden 1985.
Nu omfavner Dansk Pro Wrestling den amerikanske tradition og bringer den hele vejen til Nordjylland.
Showet består af to adskilte arrangementer.
I eftermiddage er der et familieshow med showstart kl. 14.00. Det varer cirka en time og tre kvarter med billetpriser fra 80 kr. for børn og 140 kr. for en voksen.
I aften kl. 20.00 går det løs med aftenshowet, der varer to timer. Her koster en billetten 230 kroner.
Hovedshowet vil indeholde alle de klassiske wrestling-komponenter, herunder hårdtpumpede wrestlere og vrede managere, der skælder ud på publikum og hinanden.
Hvis stemningen bliver ekstra ilter, er der sandsynlighed for, at kampene finder vej ud iblandt publikum.
Så er det med at flytte sig hurtigt for at undgå de vilde wrestlere i kampen om verdensmesterbæltet..
Læs mere og køb billetter her.
Nordjyllands største kræmmer- og loppemarked
Det er igen blevet tid til, at Nordjyllands største kræmmer- og loppemarked indtager Aalborg.
Det går løs både i dag, lørdag d. 11. marts, og i morgen, søndag d. 12. marts.
Her kan man gøre årets handel, når kræmmere fra hele landet fylder Gigantium med 225 stande.
I dag er dørene åbne fra kl. 10.00-16.00 og i morgen fra kl. 10.00-15.00.
Éntre koster 40 kroner for voksne, og børn under 12 år er gratis ifølge med en voksen.
Der er gratis parkeringspladser, så der er ingen grund til ikke at starte bilen og køre et smut forbi.
Det er ikke alle kræmmere og udstillere, der tager MobilePay, så det kan være en god idé at hæve nogle kontanter.
Det kan man gøre i indgangen med Dankort – men dog ikke med Mastercard.
Læs mere om det her.