Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Største program nogensinde: Løkken Koncert præsenterer vildt line-up

Af Emil Kjær Jørgensen

23. maj kom den nedslående melding: Nibe Festival er totalt udsolgt i år.

Men hvis du hungrer efter kolde fadøl, fantastisk stemning og fede koncertoplevelser, kan du ånde lettet op.

For Skalskoven i Nibe er ikke det eneste sted, hvor du kan få en storslået musikalsk oplevelse denne sommer.

Her på redaktionen glæder vi os både til Fredagsfesterne i Karolinelund og de legendariske Skovrock-koncerter i Skovdalen her i Aalborg.

Men der sker altså også store ting nord for Aalborg denne sommer.

For 37. gang arrangerer Idrætsforeningen GVL Løkken nemlig Løkken Koncert.

Lørdag den 8. juli går det løs i den fantastiske danske sommerby, og programmet er større end nogensinde.

En kæmpe folkefest i vente

Årets line up byder på et sandt festfyrværkeri af danske kunstnere.

Allerede klokken 13.30 går det løs med Sanne Salomonsen. Den rutinerede rockmama er klar til at sparke festen i gang med hit på hit … på hit.

Hvis ikke festen allerede er i gang, får den en adrenalin-indsprøjtning af den anden verden, når kultgruppen Ude Af Kontrol går på scenen allerede klokken 15.25.

Har du ikke oplevet en Ude af Kontrol-koncert, så venter der dig en oplevelse, som du sent vil glemme.

17.15 kan man glæde sig til at møde kongen af dansk pop lige nu. Ingen ringere end Andreas Odbjerg lægger nemlig vejen forbi Løkken Koncert – og der bliver garanti for fællessang når “Føler mig selv 100”, “I morgen er der også en dag” og “Hjem fra fabrikken” brager ud over koncertpladsen.

Hvis Odbjerg er kongen af dansk pop, så er DAD vel kongerne af den danske rock.

En koncert med legenderne skuffer aldrig, og du kan forvente et vildt sceneshow og nostalgi i højeste potens.

Løkken Koncert 2023 slutter med et brag, når Danmarks bedste LIVE-orkester lige nu, Minds of 99, sørger for at ingen går skuffede hjem fra pladsen.

Det populære band har høstet den højeste anerkendelse fra både anmeldere og publikum – og det bliver en magisk afslutning på en festdag i det danske sommerland

Største program nogensinde: Løkken Koncert præsenterer vildt line-up

Praktisk info om koncerten

Løkken Koncert foregår som altid på Løkken Stadion, hvor hele området forvandles til en kæmpe festivalsplads med barer, merchandise og masser af madboder med alt lige fra burgere til pandekager og vafler.

Der vil også være et stort legeområde til bør – som i øvrigt har gratis adgang til koncertpladsen, ifølge med betalende voksen, hvis barnet ikke er fyldt 12 år.

Du må gerne medbringe koncertstole og mindre pavilioner. Portene til pladsen åbner 12.30. Der må ikke medbringes mad, drikkevarer og hunde.

Koncertprogram

  • Kl. 13.30: Sanne Salomonsen feat Electric Guitars
  • Kl. 15.25: Ude af Kontrol
  • Kl. 17.15: Andreas Odbjerg
  • Kl. 19.15: DAD
  • Kl. 21.30: The Minds of 99  

En billet til Løkken Koncert 2023 koster 640 kr. + gebyr (Børn u/ 12 år er gratis – Ifølge med betalende voksen)

Du kan finde billetinfo her.

Del artikel

Andre læser også