Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Lokalt samarbejde: AaB-spillere skal iføres Shaping New Tomorrow

Af Stine Kjølby Christensen
Foto: AaBSport
Foto: AaBSport

Efter et godt og mangeårigt samarbejde med Mr. Agerbæk i Brønderslev har AaB for sæsonen 2021/2022 indgået et samarbejde med Aalborg-virksomheden Shaping New Tomorrow.

Shaping New Tomorrow bliver guldpartner i AaB, og AaB’s spillere, stab og administration vil i første omgang for hele næste sæson være iført jakkesæt fra Shaping New Tomorrow på kampdage og til andre officielle arrangementer.

Lokalt samarbejde: AaB-spillere skal iføres Shaping New Tomorrow

AaB’s salgschef Morten Brinkmann udtaler:

“Shaping New Tomorrow har på kort tid taget ikke bare Aalborg, men også resten af landet med storm.

De unge, lokale iværksættere har imponerende høj fart på, og det er med stor stolthed, at vi kan byde endnu en fremadstormende Aalborg-virksomhed velkommen i AaB-familien.

Vi ved, at vores spillere glæder sig til at skulle bære det klassiske, superholdbare og ikke mindst behagelige jakkesæt fra Shaping New Tomorrow, når de ankommer til hjemmekampe på Aalborg Portland Park,” forklarer Morten Brinkmann.

Lokal opbakning

Shaping New Tomorrow blev grundlagt i 2015, da tre Aalborg-drenge fik idéen til skabe The Perfect Pants – et par klassisk stilede, men samtidig yderst komfortable herrebukser.

Siden har de udvidet sortimentet massivt og åbnet butikker i Aalborg, Aarhus, København og Odense.

Nu står firmaet foran åbningen af deres første butik uden for landets grænser, når Shaping New Tomorrow slår dørene op til en butik i Hamburg inden længe.

“AaB er et flagskib i Nordjylland, og som en virksomhed med rødder og hovedkontor i Aalborg, glæder vi os til at klæde AaB’s spillere, stab og administration i en helt ny jakkesætskollektion fra Shaping New Tomorrow, når der er kampdag i Aalborg, siger medstifter og CCO i Shaping New Tomorrow, Christian Aachmann.

“Som en lokal virksomhed er det både naturligt og stærkt interessant for os at bakke op om klubben og lokalsporten i Aalborg.

Og sportsverdenen ligger i naturlig forlængelse af vores DNA, hvor vi rent faktisk indbygger sportstøjets fleksibilitet og komfort i det klassiske herretøj,” siger Christian Aachmann.

Shaping New Tomorrow har forresten lige lanceret deres “perfekte bukser” i en helt ny og miljøvenlig udgave – de er nemlig lavet af plastik.

Del artikel

Andre læser også