Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ny smitterekord i Danmark: Sådan går det lokalt i Aalborg

Af Michael Qureshi

Mandag registrerede Statens Serum Institut med 3.337 det højeste smitteantal målt på et døgn i landet.

Det højeste smittetal hidtil var 3552 tilfælde, men det var registreret over en periode på 28 timer.

De daglige smittetal kan ikke sammenlignes direkte med dem, der var i foråret. Der testes nemlig nu langt flere personer.

Det svarer til, at 3,50 procent af de 95.230 test, der er kommet svar på, har været positive for covid-19.

Værst ser tingene ud lige nu i Københavns Kommune, som har et såkaldt incidenstal på 786.

Det er antal smittede per 100.000 indbyggere den seneste uge.

Aalborg klarer sig bedst af storbyerne

København har længe været i det kritiske røde felt hos Statens Serum Institut, men fredag blev også nedlukninger i andre dele af Danmark heriblandt Aalborg gennemført.

Hvordan står det så til lokalt med smittetallene her i Aalborg?

Kigger man på de nyeste tal så er smitten absolut også steget i Aalborg Kommune de seneste 10 dage. Nu hedder det gældende incidenstal på 273,3.

Målt mod de tre øvrige storbyer i landet København (786), Aarhus (484,5) samt Odense (353,6) så klarer Aalborg sig trods alt bedst på det niveau.

Men tingene kan hurtigt vende har man tidligere set, derfor er det vigtigt, at man netop nu holder fast frem mod jul.

Regionalt i det nordjyske er det Aalborg Kommune, der lige nu har de højeste incidenstal i hele Nordjylland skarpt forfulgt af Brønderslev Kommune samt Thisted Kommune.

Der er pt 429 indlagte i hele landet, men de regionale tal opdateres kun hver tirsdag. Senest lå Nordjylland dog med færrest antal indlæggelser af alle regioner.

Du kan selv se tallene her

Del artikel

Andre læser også