Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ny street art: Lokal kunstner maler foråret frem i centrum af Aalborg

Af Nathalia Hentze Nielsen

Vi bliver altid begejstrede, når vi spotter ny street art ude i Aalborgs gader og stræder, og minsandten om der ikke er kommet et nyt, smukt værk lige i tide til forårets blomstring.

Det er den lokale kunstner Frida Stiil Vium, der har haft spraydåserne ude og skabt et farverigt og opløftende vægmaleri, som hun kalder “Seek the light”.

Værket, der forestiller en fugl på en baggrund af grønne grene og bær, finder du i en ellers anonym port på Danmarksgade 3, og Frida fortæller, at det tog fire dage at færdiggøre.

Det er ikke første gang, at den 25-årige kunstner dekorerer sin hjemstavn. I 2019 stod hun bag maleriet af tyren ved indgangen til Vesterbro og i 2020 fik væggen i baggården Ved Stranden/Jomfru Ane Gade 16 en meget kærlig hånd med et kæmpe gavlmaleri.

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af NADA (@projektnada)

De positive ting i livet

I anledning af Aalborgs seneste vægmaleri rakte vi ud til kunstneren for at høre mere om inspirationen bag værket.

“Motivet er lavet i samarbejde med dem, som råder over væggen og er inspireret af de laurbærbuske, du finder lige rundt om hjørnet. Motivet skulle generelt udstråle lyse og glade farver og passer godt i anledningen af foråret og den nye lyse tid, som vi går i møde,” forklarer Frida.

Omkring titlen “Seek the light” fortæller hun:

“Titlen kommer fra tanker om ens indstilling, det vil sige i forhold til, hvilken indstilling man vælger at have til ting. Her prøver fuglen at flyve op imod lyset. Med andre ord bestræber den sig på at kigge på det positive i ting og den tilværelse, som den har.”

Ovenpå det opløftende budskab er der ikke andet for end at smutte forbi Danmarksgade 3 og opleve vægmaleriet selv.

Del artikel

Andre læser også