Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Lokal gastronomi i verdensklasse: Kom til langbordsmiddag i spektakulære omgivelser

Af Emil Kjær Jørgensen

Har du spist dig igennem alle de gastronomiske fristelser, som Aalborgs mange restauranter har at byde på?

Så har vi fundet et helt særligt event her i Nordjylland, hvor du virkelig får en på opleveren – for alle sanser.

Sidste års kæmpe succes med Livømiddag bliver nemlig gentaget i år, når den hyggelige ø i Limfjorden danner ramme om en helt spektakulær langbordsmiddag i helt vilde omgivelser.

Det sker i næste weekend, både fredag den 14. august og søndag den 16. august.

Lokal gastronomi i verdensklasse: Kom til langbordsmiddag i spektakulære omgivelser

Udsøgt lokal menu i de vildeste omgivelser

Livømiddag foregår i år blandt græsser og urter på strandengen øst for Livø Avlsgård.

Her kan du opleve (eller genopleve) magien fra sidste års langbordsmiddag, når Emilie Qvist Kjærgaard og hendes team igen serverer fem dugfriske retter af de bedste råvarer, øen kan byde på.

De indtages med en lækker drikkevaremenu i glassene, tæerne i den gamle strandbund og den sensommerlune limfjordsluft i kinderne.

Lokal gastronomi i verdensklasse: Kom til langbordsmiddag i spektakulære omgivelser

“Vi sætter gang i appetitten før middagen med en inspirerende markvandring rundt på øen, og efter middagen er baren åben og sommernatten lys,” skriver arrangørerne.

Emilie er opvokset på Livø, hvor hendes familie driver øens økologiske landbrug.

Hendes gastronomiske virke tager naturligt udgangspunkt i bæredygtighed og råvarekvalitet, og temaet for Livømiddag er netop fortolkningen af ultralokale råvarer fra og omkring øen, mens de er på toppen af deres sæson.

Inspiration til retter og metoder har Emilie fra sin netop overståede læreplads på den verdensberømte selvforsynende restaurant Blue Hill at Stone Barns nord for New York City.

Lokal gastronomi i verdensklasse: Kom til langbordsmiddag i spektakulære omgivelser

Få pladser tilbage

Livømiddagen skal være en helt speciel intim oplevelse, så der er kun 40 pladser til hver middag, hvor næsten halvdelen af billetterne allerede er røget.

Prisen for den helt særlige middag er 795 kr. ekskl. aftenbar., og du finder meget mere info her.

Lokal gastronomi i verdensklasse: Kom til langbordsmiddag i spektakulære omgivelser

Vind 2 billetter til Livømiddag med MigogAalborg

MigogAalborg har helt eksklusivt fået lov til at finde hele to vindere af 2 billetter til den originale, lokalgastronomiske oplevelse søndag den 16. august kl. 15.45.

For at deltage skal du blot finde Facebookopslaget, der er lagt online lørdag den 8. august kl. 18.25 og gøre følgende:

  • Synes godt om opslaget
  • Skriv hvem du ville tage med til Livømiddag, og forklar, hvorfor lige præcis I skal vinde denne særlige oplevelse 

Del artikel

Andre læser også