Løb langs Stigsborg Havnefront: Tapas og bobler venter ved målstregen
Skrevet af: Stine Kjølby Christensen
Er du helt vild med tapas, bobler … og motion?
I så fald har vi fundet det helt perfekte løb til dig.
Stigsborg Havnefront Løbet afvikles næste søndag, d. 22. september, fra 10-13 og indbyder til, at alle slags ben kan være med.
Ruterne er nemlig opdelt i forskellige distancer: 5 km., 10 km., 15 km. og 21,1 km.
Og uanset hvilken rute du vælger, er der altså velfortjent lokkemad i enden i form af tapas og bobler.
Løb med udsigt til Aalborg
Start og målområdet er på kajen i Nørresundby foran Aalborg Kommunes By- og Landsskabsforvaltning.
Her får løberne et fantastik udsyn til Aalborg og dens byggerier; her iblandt Musikkens Hus, som pryder havnefronten med sin arkitektoniske majestætlighed.
Herefter fortsætter ruten langs den gamle jernbane, der fører videre ind til Nørresundbys centrum.
Løberne vil her se broen, der forbinder Nørresundby med Aalborg – og resten af Danmark.
Turen fortsætter herefter ad Engvej, der grænser op til den bydel, der skal opføres i de kommende år. De grønne arealer vil nok derfor være ugenkendelige, hvis du slår vejen forbi igen til næste år.
Få et indblik i nye byggerier
Efter et lille sidespring løbes der langs og over den Nordjyske Motorvej.
Herefter svinges der ind på den nyanlagte: ”Camino Aalborg-Stien”, som ligger helt ned til fjorden, hvor Østre Havn og alt nybyggeriet langs Aalborgs Havnefront bliver en fryd for øjet, den næste 1 km.
Selvom fokusset er på vandet og udsigten til Aalborg, så går ruten også på denne sti/passage forbi området, hvor det nye parkanlæg, skal anlægges.
Parken bliver på størrelse med Kongens Have i København.
På de sidste meter af ruten hilser du på den lille sejlklub Syrens Bådelaug, krydser et infinity bassin og vupti!
… Så har du nuppet 5 km. – og er enten parat til at løbe i mål eller tage endnu en runde.
Hvad: Stigsborg Havnefront Løbet Hvor: Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Hvornår: 22. september 2019, kl. 10
Sig uh-uh-uh: Rasmus Seebach er klar til næste års Nibe Festival
Skrevet af: Stine Kjølby Christensen
Altid voldsomt ønsket og helt sikkert også en artist, som drønsikkert fylder Hestepladsen – helt op.
Selvfølgelig skal Rasmus Seebach indlemmes i det omfattende program til Nibe 2020, som afvikles i og omkring den smukke Skalskov i dagene 1. – 4. juli.
Danmarks ukronede pop-konge har siden debuten i 2009 sat sig massivt på airplay- og hitlisterne med den ene ørehænger efter den anden.
Det startede helt tilbage i sommeren 2009 med kæmpehittet Engel, hvor Rasmus Seebach for første gang for alvor trådte i forgrunden efter flere år som sangskriver for andre kunstnere.
I efteråret samme år udkom hans debutplade ”Rasmus Seebach”.
Med hits som ”Lidt I Fem”, ”Natteravn” og ”Glad igen” kom Danmark hurtigt til at kende og elske det nye stjerneskud med den melodiske stemme og teksterne om livet og kærligheden.
Siden er der det musikalske ”tog” af hits bare blevet længere og længere.
”I mine øjne”, ”Nangijala”, ”Millionær” og genindspilningen af far Seebach´s ”Under Stjernerne På Himlen” fulgte trop og er igennem årene blevet suppleret af ørehængere som “Olivia” og ”Øde Ø” – og sådan kan man blive ved og ved.
Aktuel med ny musik og greatest hits
Nu skriver vi så 2019, og sympatiske Seebach har lige smidt ”Tak For Turen”, som udover en musikalsk rejse igennem de første 10 år med masser af hits også byder på nye numre – selvfølgelig også med hitpotentiale.
Fredag d. 3. juli skal du synge med på dem alle på Nibe Festival.
Jimilian også offentliggjort
Et stærkt navn fra den nye generation af hit-skabere er også offentliggjort.
I sidste uge blev Jimilian, som vi bl.a. kender fra hits som ”Monte Carlo”, ”Kick”, ”Slem Igen” og ”Sommer Sindssyg”, nemlig indlemmet i et program, som på nuværende tidspunkt også byder på en musikalsk hovedret som Lukas Graham samt gendannede Malurt og Alphabeat.
Og ja, det er da lige netop til at blive ”Sommer Sindssyg” af.
Adventskonkurrence: Vind nytårsmenu fra Tabu til 4 personer
Skrevet af: Michael Qureshi
Så er det 2. advent i december, og det er tid til endnu en adventskonkurrence.
Denne gang kigger vi mod nytårsaften, som mange er ved at få helt styr på i den her periode. Vi har allieret os med Restaurant Tabu, kendt som en af Aalborg og Nordjyllands allerbedste restauranter.
I samarbejde med Restaurant Tabu i Vesterå udlodder vi deres lækre nytårsmenu til 4 kuverter. En samlet præmie på 2000 kr.
Hvis du ikke allerede har bestilt nytårsmenuen, så er det også værd at overveje at booke nytårsmenuen fra Tabu allerede. Så kan du altid supplere med de 4 kuverter, hvis du er den heldige vinder.
Her er Tabus nytårsmenu
Her kan du læse om Nytårsmenuen 2019/2020 på Restaurant Tabu.
Tá Tabu med hjem i jeres køkken nytårsaften!
Vi har sammensat 8 serveringer med kvalitetsprodukter fra det Nordjyske spisekammer.
Vi har forberedt det meste for jer – I skal blot lægge sidste hånd på retterne & anrette dem.
Menuen kommer med en udførlig fremgangsmåde & kan downloades via vores hjemmeside www.ta-bu.dk
Årets nytårsmenu er som følgende:
Snacks til Dronningens nytårstale
“En tur rundt i det Nordjyske”
Hengemte tomater med tørret dild
Sprøde kartofler med creme af estragon & eddikepulver
Hjemmelavet pølse fra Rosenbeck i Dronninglund med remoulade
Vores bagværk & Gårdmejeriet Sønderhaven
Surdejsbrød med kærnet smør
Torsk fra Vestkysten
Vesterhavstorsk med jordskokkecreme
Vinaigrette med fermenteret jordskok, purløg, hasselnød & æblemost
Wagyu fra Struer
Terrin af Wagyu kvæg fra Struer med selleripuré, syltede champignoner, sauce med selleri, persilleolie & sennepskorn
Krogmodnet Ribeye af okse
Med løgchutney, kålrabi, oksesauce & små kartofler
Æbler fra Anhøj
Saltet karamelmousse med æblepure, æblesorbet, sprød vaffel & karamelsauce
Pris pr. person
Kr. 500,-
Sælges i pakker af 2, 4, 6 & 8 personer
Hvis I bliver over 8 personer, bestilles der blot yderligere op til det antal, I er.
Vi har lavet et par matchende vintilbud til jer, som I kan vælge som tillæg under bestillingen.
Forbudt for børn: Vovet juleshow kommer til Aalborg
Skrevet af: Michael Qureshi
Foto: Christopher Thomsen // fotojyden.dk
Hvis man er til frækkere ting end Tinka og Kongespillet, så bør man overveje Cabaresque’s The Yule Show 2019.
På onsdag d. 11. december og torsdag d. 12. december kommer det vovede jule-show til Teater Nordkraft i Aalborg.
Burlesque show er kendt for at være frækt, erotisk, pirrende og lige på grænsen. Her kombinerer man det så med cabaret med jule-tema.
Publikum ved derfor aldrig 100% hvad, de går ind til, også selvom de har set showet før.
Cabaresque’s The Yule Show 2019 er det sjette julebaserede burlesque show, som har etableret sig som en fornøjelig og forførende tradition hos Cabaresques stampublikum over hele landet.
Showet er strengt forbudt for folk under 18 år.
Foto: Cabaresque
Få lunet kinderne
Showet er en “burlesque julestue for voksne”, hvor man kan træde indenfor i varmen, smide nissehuen og få lunet kinderne til vaskeægte vinter-burlesque!
Kom og oplev lokale såvel internationale burlesqueartister, der alle står klar til at forføre jer direkte ind i et pirrende univers med det allerbedste af burlesque!
Showet er sat sammen af en række acts styret af en konferencier, og publikum kan forvente alt fra klassisk burlesque til nycirkus, akrobatisk varieté, neo-burlesque og live-sang.
Cabaresque’s The Yule Show 2019 finder sted på Teater Nordkraft, onsdag og torsdag den 11. og 12. december kl. 20:00.
Dette website bruger cookies og andre tracking teknologier for at forbedre navigering og dine muligheder for at afgive feedback, analysedata i form af brugen af vores produkt og services samt samhørrighed af eventuel marketingsmateriale fra tredje part.
Når du besøger hvilket som helst website kan det ske at websitet gemmer eller henter information fra din browser, ofte i form af cookies. Informationen omhandler muligvis dig og dine preferencer eller din enheds data og bruges mest af alt for at få websitet til at fungere som du forventer det skal fungere. Informationen vil oftest ikke bruges til at direkte identificere dig, men kan give dig en mere personlig online oplevelse.
Fordi vi respektere din ret til privatliv, kan du vælge ikke at tillade visse typer cookies. For mere information kan du klikke på den enkelte kategori og her ændre den givne standard opsætning. Du skal dog være opmærksom på, at blokering af cookies kan resultere i at websitet ikke giver den oplevelse og service som ellers tilgængeligt.
Drifts nødvendige
Altid aktiv
Disse cookies er nødvendige for vores website fungere og kan ikke fravælges på baggrund af dette. Eksempelvis er det sådan vi gemmer dine cookie indstillinger, for at overholde dine privatlivs rettigheder.
Cookie
Formål
Wordpress cookies
Contains system and session cookies
Lidt Lakrids Cookie Module
Keeps track of your cookie privacy settings
Bannere
Visning af bannere på siden.
Performance cookies
Aktiv
Disse cookies tillader at vi holder øje med antal besøgende og generel traffik, så vi kan måle og forbedre vores online performance. De hjælper os med at holde et overblik over vores mest og mindst populære indholds-sider, og giver indblik i hvordan besøgende bevæger sig rundt på websitet. Alt informationen disse cookies indsamler, er anonymt indhold. Hvis du ikke tillader disse cookies, vil vi ikke vide hvornår du har besøgt vores website.
Cookie
Formål
Google Tag Manager
Perfomance måling. Måler anonymt på antallet af besøgende, hvilke sider der besøges, for at hjælpe os til at forbedre websitets performance.
Google analytics
Perfomance måling. Måler anonymt på antallet af besøgende, hvilke sider der besøges, for at hjælpe os til at forbedre websitets performance.
Targeting cookies
Aktiv
Disse cookies sættes på vores site af vores adverterings partnere. De kan bruges til at opbygge en profil over dine interesser og derved give dig relevante reklamer på andre websites. De virker ved at identificere din browser og enhed. Hvis du ikke tillader disse cookies, vil du ikke opleve vores target advertisering på tværs af andre websites.