Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gåder og gys: Stor kæde rykker ind med vilde Escape Rooms i Aalborg

Af Michael Qureshi
Arkivfoto
Arkivfoto

Escape Rooms er blevet et stort hit i hele Danmark, og flere og flere får øjnene op for den perfekte kombination af spænding, overraskelser og samarbejde, som oplevelsen giver.

Det har man i den grad også opdaget hos kæden LOCKED, som er Danmarks største kæde på Escape Rooms.

LOCKED var endda for noget tid siden i Løvens Hule, hvor de fik en investering fra Jan Lehrmann og Mia Wagner.

Nu har de kastet blikket på Aalborg, som bliver deres by nummer 12 i landet.

Lokationen bliver meget central i midtbyen, og endda meget tæt på Gaden.

Lokaler ligger i Vesterå

Dermed bliver det et oplagt sted eventuelt at starte en bytur.

LOCKED rykker ind i store lokaler i Vesterå 23, hvor der tidligere har ligget en bank.

Her vil man i renoveringen forsøge at udnytte faciliteterne fra dengang, der lå en bank.

“Vi har længe ledt efter de perfekte lokaler i Aalborg, og dem fandt vi så her i Vesterå.

Det er lidt som at komme ind i en tidslomme, når man træder ind i de gamle banklokaler.

Nu er vi i gang med at renovere, så vi kan åbne med flere spændende Escape Rooms samlet under et tag,” forklarer Martin Høeg, direktør i LOCKED, til MigogAalborg.

Rå og uhyggelige

Han lover, at de forskellige Escape Rooms bliver til den rå og mere uhyggelige side.

Selve lounge-området hvor man kommer ind og venter på ens tur bliver dog herskabeligt.

“Vi har bygget vores Escape Rooms op, så der er noget uhygge og spænding i momentet.

Det skal helst være intenst, og vi kommer med et produkt, som er meget populært i de andre byer. Vi glæder os virkelig til at vise Aalborg, hvad vi kan,” siger Martin Høeg.

Han vil ikke sætte en præcis åbningsdato på, men det bliver enten i slutningen af året eller lige i starten af 2023.

Der findes efterhånden en del Escape Rooms i Danmark, men LOCKED vil skille sig ud på markedet på flere områder.

“Vi VIL være Danmarks bedste Escape Room udbyder og helt konkret betyder det f.eks., at vores Escape Rooms ikke bare består at ét, men derimod minimum tre rum.

Endvidere har vi 100% fokus på helhedsoplevelsen, hvilket bl.a. betyder, at vi investerer massivt i de rette lokaler med det helt rette LOCKED-stemning.

Del artikel

Andre læser også