Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Prinsessen er fundet: Løbegudinde sætter gang i årets Børnekarneval

Af Ane Johanne Damgaard
Foto: Aalborg Karneval
Foto: Aalborg Karneval

Maj er nok Aalborgs allermest festlige måned.

Byen bliver fyldt med forårsglade mennesker i alle aldre. Og et hav af alle regnbuens farver bølger gennem gaderne.

Når kalenderen rammer den 20. maj bliver der skudt gang i tonsvis af fest og ballade, når det er børnenes tur til at indtage Aalborg til årets Børnekarneval.

Og i år bliver festen endnu vildere, da den får selskab af hele Aalborgs løbegudinde Stine Rex. Hvem kunne være mere værdig i rollen som karnevalsprinsesse end hende?

Uanede mængder af fest og sjove aktiviteter

Med den fedeste og mest “kapow”-agtige energi får Stine Rex børn og voksne op af sofaen og ud i sjove aktiviteter og højt humør.

Det er nok endda det, hun er allerbedst til, da hun er kendt for at være en kvinde, der ikke kan sidde stille.

Hun har gennemført verdens hårdeste løb og slået både Danmark- og Verdensrekorder.

Ja faktisk bliver hun bare ved med at imponere gang på gang.

Og nu får vi æren af at blive smittet af hendes livsglæde og power til dette års Børnekarneval.

Prinsessen er fundet: Løbegudinde sætter gang i årets Børnekarneval
Foto: Jakob Kildehave

“Sammen med Stine Rex får vi lyst til at bevæge os, løbe og lege sammen.

Vi er vildt stolte af, at hun har sagt ja til at være prinsesse af Børnekarneval i år, og at vi nu har kåret hende som Stine d. 1. af Aalborg,” skriver Aalborg Karneval på Instagram.

Der er ingen tvivl om, at Stine Rex kommer til at vinde både børne- og voksenhjerter, når hun tager prinsessekronen på hovedet og tager imod alle Aalborgs andre prinsesser, astronauter, drager og savannedyr.

Find guldet frem fra gemmerne

Det er både børn, forældre, søskende og bedsteforældre, der er inviteret til paraden gennem Aalborgs gader.

Første skridt bliver taget klokken 10.00 fra Gabels Torv. Og så går turen ellers gennem midtbyen – langs gågaden og Boulevarden.

Nye kostumer eller guld fra gemmerne skal vises frem, for i traditionen tro er alle selvfølgelig opfordret til at komme udklædt.

Lokale og internationale karnevalsgrupper sørger for, at festen er på sit højeste lige fra den bliver skudt i gang, og til den slutter i Kildeparken.

På denne helt særlige dag bliver Kildeparken forvandlet til Den Fortryllede Park. Her garanterer Aalborg Karneval, at der bliver spækfyldt med aktiviteter og et megafedt program.

Men programmet er stadig under fuld udvikling.

Du kan læse mere om Børnekarneval her.

Del artikel

Andre læser også