Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

IKEA gentager succes: Løb i varehuset og vind et gavekort på 5000 kroner

Ikea-loebet-2026-marathon-loeb-halvmarathon-1-of-15

Har du altid drømt om at sprinte gennem IKEA på rekordtid? Så har du endnu engang chancen. 

Nu gentager IKEA nemlig successen fra sidste år og inviterer denne gang 1.250 heldige løbere indenfor til et unikt aftenløb gennem IKEA Aalborgs labyrinter.

Der vil være musikzoner med alt fra ABBA til techno – og svenske kødboller til alle deltagere ved målstregen. 

Den 4. juni forvandles IKEA i Aalborg med andre ord til en gigantisk indendørs løberute, når IKEA Runden 2026 skydes i gang.

Vælg mellem flere distancer

Løbet blev afholdt for første gang sidste år, og nu vender arrangementet tilbage i en ny og forbedret udgave med plads til i alt 1.250 deltagere.

IKEA gentager succes: Løb i varehuset og vind et gavekort på 5000 kroner

Deltagerne kan vælge mellem flere forskellige distancer – fra den korte børnerute “SmåLand Runden” på 2,65 kilometer til et ægte halvmarathon gennem varehusets udstillinger.

For børn og familier starter aftenen allerede klokken 20, hvor 250 børn op til 12 år og deres forældre kan deltage i familieløbet.

En halv time senere sendes de voksne løbere afsted i mindre grupper på de længere distancer.

Ifølge arrangørerne er der i år lagt vægt på at skabe endnu bedre flow gennem varehuset, flere oplevelser undervejs og mere stemning på ruten.

“Hele IKEA bliver opdelt i musikzoner, og medarbejdere vil stå langs ruten og heppe deltagerne frem,” lyder det fra IKEA.

Lækre gavekort og merchandice

Alle deltagere får et gavekort på 100 kroner til IKEA, og blandt alle løbere trækkes der lod om et gavekort på 5.000 kroner til varehuset til én heldig vinder.

Derudover venter både ny medalje, ny t-shirt og svenske kødboller til alle, der krydser målstregen.

IKEA gentager succes: Løb i varehuset og vind et gavekort på 5000 kroner

Desuden vil der være depot med snacks og drikkevarer undervejs.

Arrangementet foregår fra klokken 20 til 23, og hvis man ikke selv skal løbe, er der rig mulighed for at kigge forbi, mærke stemningen og heppe. 

IKEA holder nemlig Svensk Bistro åben med salg af blandt andet kaffe, sodavand, slik og hotdogs.

Der bliver også lavet et legeområde for børn udenfor, så hele familien kan være med, mens mor eller far tager en tur gennem IKEA-labyrinten.

Prisen er 220 kroner for voksne deltagere, mens børn kan deltage for 150 kroner. 

Løbet er skabt i samarbejde med BrigdeRunner.

Du kan læse mere om løbet og tilmelde dig her. 

IKEA gentager succes: Løb i varehuset og vind et gavekort på 5000 kroner

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.