Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Godnat til dyrene: Løb for en god sag i Aalborg Zoo efter lukketid

Nu kan du komme til en magisk aften i Aalborg Zoo, når de åbner deres døre efter lukketid til et stort løb, der støtter scleroseforskning.

‘YOU GO Aalborg’ er et landsdækkende event, der samler midler til forskning i sclerose.

Her i Aalborg finder løbet sted den 15. maj i Aalborg Zoo, hvor alle deltagere får en unik mulighed for at opleve zoo i aftentimerne.

Støt en god sag

Ved tilmelding til YOU GO har du mulighed for at vælge mellem at gå eller løbe en særlig rute, der fører dig gennem hele Aalborg Zoo.

Du må gå eller løbe ruten ligeså mange gange du vil.

“I Danmark lever 18.616 mennesker med diagnosen sclerose. Af disse er ca. 2/3 kvinder, og Danmark har den højeste forekomst af sclerose i verden.

Vores event er en fantastisk måde at skabe opmærksomhed og støtte op om forskningen, som er essentiel for at forbedre livet for dem, der lever med denne alvorlige sygdom,”udtaler Anne Honoré Østergaard, koordinator for YOU GO Aalborg.

Vil sikre en god oplevelse

Når YOU GO indtager Aalborg Zoo, har det været vigtigt for arrangørerne at sikre, at alle får en god oplevelse:

“Vi har begrænset antallet af løbe- og gåbilletter for at sikre, at alle får en skøn oplevelse,” fortæller Louise Bøgild, medkoordinator og tilføjer:

“Det fantastiske ved dette event er, at man kommer rundt i hele den zoologiske have, i stedet for kun en lille del. Samtidig er der plads til, at man kan gå indenfor og hilse på dyrene, købe en is eller lege på legepladsen.

Aalborg Zoo har åbnet deres have eksklusivt for os, hvilket vi er meget taknemmelige for.”

Formålet med indsamlingen

Multipel sclerose (MS) er en kronisk sygdom, der angriber centralnervesystemet og kan medføre symptomer som føleforstyrrelser, synsproblemer og lammelser.

Der findes ingen helbredende behandling, og forskningen er nøglen til at finde frem til både kur og bedre livskvalitet for patienterne. De indsamlede midler går derfor direkte til forskning og patientstøtte. Du kan også støtte dem lige her.

Hvad: Gå eller løb i Aalborg Zoo
Hvor:
Hovedindgangen, Aalborg Zoo
Hvornår: 15. maj kl. 19:00

Du kan tilmelde dig lige her.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.