Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter sidste års succes: Løb eller gå for PTSD-ramte i Aalborg

Af Ane Johanne Damgaard
Foto: Bridgerunner
Foto: Bridgerunner

Sidste år lød startskuddet for det første PTSD løb i Aalborg. Efter stor efterspørgsel vender det tilbage igen i år.

Løbet er et velgørenhedsløb, som har til formål at indsamle penge til Landsforeningen for PTSD-ramte og pårørende samt sætte fokus på den usynlige lidelse som PTSD er, og som kan ramme alle.

Bag løbet står to fængselsbetjente og løbeentusiaster Fra Aalborg, som i 2023 fik den vanvittigt gode ide at samle penge ind til Landsforeningen for PTSD-ramte og pårørende.

Alle er velkomne til at deltage i løbet, der foregår fysisk såvel som virtuelt. Fysisk foregår det på Aalborg Kaserne.

PTSD løbet 2023 var en kæmpe succes med 650 deltagende, hvor der blev genereret ikke mindre end 72.000 kr. til Landsforeningen for PTSD-ramte og pårørende. Igen i år er det foreningens arbejde, de støtter.

“Vi ønsker at pengene skal et sted hen, hvor passionerede mennesker arbejder for at hjælpe andre videre.

Landsforeningens arbejde er for utrolig mange mennesker rigtig vigtigt. Det er et arbejde, hvis formål er at støtte medlemmerne, opsætte lokalafdelinger med cafe og indgå aftaler med diverse forbund om, at deres medlemmer kan benytte sig af den hjælp og støtte som tilbydes,” fortæller arrangørerne til MigogAalborg.

Fra 5,3 kilometer til et halvmarathon

Arrangørerne melder, at der vil være distancer for alle, og at man kan vælge at løbe eller gå.

De mindste kan sammen med deres forældre løbe eller gå en kort rute inde på kasernen, som vil være helt lukket.

De større børn og voksne kan gå eller løbe distancer fra 5,3 og op til halvmarathon. Som noget nyt vil det også være muligt at deltage på mountainbike.

I år vil det også være muligt at købe tilskuerbillet til en meget beskeden pris, som vil indgå i det beløb, de i sidste ende sender videre til Landsforeningen.

Efter sidste års succes: Løb eller gå for PTSD-ramte i Aalborg
Foto: Bridgerunner

Og der er god grund til også at møde op som tilskuer, da der i år bliver gjort endnu mere ud af eventområdet.

“Vi har allerede indgået en aftale med DJ Nicoline Toft om at spille på kasernen i Aalborg. Ligeledes har Operators Hockey igen givet tilsagn om at komme og vise deres støtte. Flere større sportsklubber har allerede givet tilsagn om at donere diverse sportsudstyr, som i år ikke vil komme på auktion, men kun vil være tilgængelig på selve eventpladsen.”

Og så vil det være muligt at købe både kaffe, pølser, pizza og pommes frites, osv. på pladsen, ligesom der vil komme underholdning for børnene.

Efter sidste års succes: Løb eller gå for PTSD-ramte i Aalborg
Foto: Bridgerunner

Som noget helt nyt, har de i år indgået en aftale med JK Tryk, som specialproducerer flotte t-shirts, som kan bestilles sammen med startnummeret.

Økonomien i dette løb, vil som sidste år, bestå både af de superseje motionister, der møder op og skaber en fest og alle dem, der med gaver eller penge vælger at støtte løbet og dermed det velgørende formål.

Prisen for at deltage er 100 kr. uanset, hvilken distance du løber, og alt overskud går til Landsforeningen for PTSD og pårørende (LPTSD.dk).

Løbet arrangeres af BridgeRunner, som også står bag Lysfald-løbet i Fårup Sommerland til oktober.

Læs mere og tilmeld dig det fysiske løb her.

Læs mere og tilmeld dig det virtuelle løb her.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien