Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter alvorlig hændelse i Nordjylland: Livreddere kommer nu med kraftig opfordring

Af Michael Qureshi
Foto: Visit Aalborg
Foto: Visit Aalborg

Sommeren er over os, og i dag tegner til at blive en dag på stranden for rigtig mange.

Men det er ikke kun sjov og ballade på stranden, når børnene vælger at bade ude ved kysterne i Danmark.

I sidste uge måtte livreddere i aktion ved Nr. Vorupør Strand her i Nordjylland.

Nu kommer de så med en kraftig opfordring til alle, der har børn med på stranden.

“Husk nu at holde øje med børnene”.

Det lyder måske banalt men ikke desto mindre er der for mange forældre, som bare sender børnene ud i vandet og tænker at alt er godt.

Episoden ved Nr. Vorupør Strand ude på Vestkysten kunne være gået grueligt galt. Det skriver Trygfonden Kystlivredning ifølge B.T. i en pressemeddelelse.

To børn blev taget med strømmen

Livredderne fik øje på to børn, der blev taget med strømmen, som løb langs stranden.

Børnene signalerede begge, at de havde brug for hjælp.

En af livredderne tog derfor ud på vandet på sit såkaldte rescue board og nåede frem til børnene, som i mellemtiden også havde fået hjælp af en surfer.

Derefter fik livredderen børnene over på sit board og bragt dem sikkert ind til land, hvor børnenes far også hjalp til.

En anden episode fandt også sted i sidste uge på Bornholm, hvor tre børn kom i fare på hver deres luftmadras.

Alle fem børn involveret i de to hændelser kom heldigvis ikke noget til igen takket være hurtig reaktion fra livredderne.

“Heldigvis kom alle børnene tilbage på land i god behold, men det viser, hvor hurtigt hyggelig leg i vandet kan ændre sig til alvor,” siger Lasse Serup Jensby, driftsleder i TrygFonden Kystlivredning.

“Det sikreste er at gå i vandet med børnene, så du er lige ved siden af, hvis de for eksempel pludselig skulle blive væltet omkuld af en bølge, eller hvis de kommer til at svømme for langt ud, så de ikke længere kan bunde,” siger Lasse Serup Jensby.

Han råder til, at luftmadrasser og badedyr bliver på land, når der er fralandsvind.

Ifølge livredderne er de fleste forældre gode til at passe på deres børn på stranden – men de ser også forældre, der bliver på land, mens børnene bader, og har opmærksomheden end andet sted end på børnene i vandet.

Læs livreddernes gode råd her

Del artikel

Andre læser også