Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Live-streamede sit eget selvmord: Nyt stykke får premiere på Aalborg Teater

Af Stine Kjølby Christensen

Mere end tusind mennesker ser med den 10. maj 2016 klokken 16:29, da 18-årige Océane springer ud foran et tog og live-streamer sit selvmord.

Transmissionen begynder i Océanes røde sofa, hvor hun holder sit livs enetale og slutter da en ambulancefører tager telefonen op fra sporet og trykker på sluk. Océane er død.

16:29 er fortællingen om en ung kvinde i en fransk forstad på jagt efter noget autentisk i det, hun selv beskriver som en fake verden.

Océane havde et sensitivt gehør for at opfange og beskrive de relationer hun omgav sig med. Hun havde meget på hjerte, men ingen lyttede.

Hun blev hånet, seksualiseret og talt ned til af sine følgere, og efter sin død blev hun i den franske tabloidpresse afskrevet som “psykisk ustabil”.

Nu kan vi her i Aalborg opleve en helt special teaterforestilling om denne meget specielle episode.

16:29  hedder stykket, og det er skabt i et samarbejde mellem Aalborg Teater og Teater Momentum i Odense; her giver de Océane den stemme, som hun ikke fik i livet.

Klar til den aalborgensiske scene

16:29 har allerede spillet i Odense og de fynske anmeldere var gavmilde med de rosende ord.

Sceneblog.dk honorerede med hele fem stjerner.

“Hele forestillingen er blevet et respektindgydende pletskud med internationalt snit.”

Fra 11.-18. maj indtager den rørende historie scenen i Aalborg, hvor publikum kan “glæde” sig til at komme helt tæt på den unge Océane.

Live-streamede sit eget selvmord: Nyt stykke får premiere på Aalborg Teater

Hun havde over 3000 følgere på Instagram og mestrede kunsten at lægge skygger på sin næse, der fik hende til at ligne Taylor Swift lidt. For i forstaden, hvor hun boede, ville alle piger være Taylor Swift – og alle drenge vil lave en baby på Taylor Swift.

Océane havde selvfølgelig også en kæreste – men pludselig sker der noget imellem dem, der ændrede hendes blik på fremtiden og den virkelighed hun lever i.

Océane gik live og fortalte sine følgere: “Jeg siger med det samme, at der vil ske noget meget, meget chokerende. Mindreårige skal ikke se det.”

Klokken 16.29 kunne de 1000 følgere så se med, da den unge kvinde kastede sig ud foran et tog. En tragisk begivenhed, der efterlod Frankrig i dybt chok.

Selvmord på Instagram

Anna Malzer har forfattet monologen 16:29 på baggrund af den sande historie om Océane.

Selvmordet vakte især opsigt fordi den kun 18-årige pige streamede selvmordet via hendes egen Instagram-konto. Og det triggede Anna Malzer.

“Det triggede mig, at noget så ensomt som selvmord blev gjort til noget kollektivt på en overfladisk brugerflade som instagram. Principielt var det mig meget imod at skrive om noget så sensationelt og noget, jeg ikke kunne stå inde for etisk.

Jeg troede, at omtaler af selvmord var tabu, men da jeg googlede Océane, fandt jeg masser af artikler om hende i franske avisers sladderspalter.

Helt unuancerede 15-linjer korte omtaler, som beskrev hende som en skør ung kvinde, der i en psykose var hoppet ud foran et tog,” har Anna Malzer udtalt til Fyens Stifttidende i forbindelse med premieren i Odense.

Til og med d. 18. maj kan du også få fortællingen om den franske teeanger og den tragiske historie, hun efterlod Frankrig med.

I samarbejde med Aalborg Teater har vi fået lov at give vores læsere 50 % rabat på alle 16:29-forestillinger på Aalborg Teater – dvs. 60 kr. pr. billet.

Du køber dine billetter via linket her.

Del artikel

Andre læser også