Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

LIVE-koncert fra taget: Bus spiller musik i Aalborgs gader i morgen

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: STUEKONCERTEVENT
Foto: STUEKONCERTEVENT

Det er ingen hemmelighed, at der er langt mellem de helt store koncerter og fede events i denne tid.

Men så gælder det jo om at være kreativ.

Og det har folkene bag Stuekoncertevent bestemt været. De har nemlig opbygget en helt speciel bus, der skal give os alle en storslået og positiv kulturoplevelse.

I dag har bussen spillet koncerter for københavnerne, og i morgen kan vi se frem til, at den helt særlige bus kommer til Aalborg.

Tider og rute (kl. 20:00 – 20:30):

Hobrovej ved Gammel Kærvej

Vesterbro

Toldbodgade

Strandvejen

Slotspladsen

Nyhavnsgade til Skibsbyggerivej

Sådan bliver “koncerten”

“Mobilscenen kører forbi direkte uden for folks stuer, de skal blot åbne deres vinduer i deres egen lejlighed ud til gaden og nyde kulturoplevelsen, de er alle på første parket.

STUEKONCERTEVENT er en koncertoplevelse uden at publikum reelt samles og at alle Coronavirus regler samtidig respekteres og overholdes.

Sikkerhedsmæssigt vil der ikke samle sig publikum på fortovet langs ruten, da man ikke vil kunne se ind på selve scenen fra fortorvet, men fra lejligheder fra 2. sal kan man se direkte ned i mobilscene og opleve koncerten.”

Mobilscenen med Stuekoncerteventen ”Sammen, hver for sig” er bygget op med professionel lyd og lys, der vil sørge for en smuk og positiv koncertoplevelse. Et stort orkester med violin, trompeter m.fl. vil performe LIVE under kørslen på hele strækningen. Alle kunstnere og aktører vil bære mundbind og hele bussen vil være afsprittet inden kørslen.

Mobilscenen er designet og scenografisk opbygget med hjerter på alle fire sider og med budskabet ”Sammen, hver for sig”, som en varm og positiv hilsen til alle.

Mens mobilscenen kører, bliver der sendt røde hjertedesignede balloner til vejrs fra mobilscenen med et hjerteligt budskab ”Sammen, hver for sig” – ballonerne er naturvenlige og komposterbarer. Alt vil være gennemført til mindste detalje, en uforglemmelig kulturoplevelse.”

Du finder mere info her.

Del artikel

Andre læser også