Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Sundhedsministeren på pressemøde: Lokale nedlukninger er et vigtigt redskab

Af Stine Kjølby Christensen
Arkivfoto
Arkivfoto

Store dele af Danmark er efterhånden åbnet op igen, og vi nærmer os noget, der ligner et åbent samfund.

I dag kl. 12 indkaldte Sundhedsministeriet til pressemøde med det formål at tale om status på corona-situationen i Danmark.

Magnus Heunicke fortæller om en stigning i smittetallet, men siger også, at det er forventet grundet den seneste genåbning af samfundet.

Magnus Heunicke fortæller, at intet er alarmerende, og det skyldes den massive testning, der er blevet igangsat i forbindelse med genåbningen.

“Vi står et godt sted i Danmark,” siger han.

Vaccinationsindsatsen ser også lovende ud. Rigtig mange er allerede færdigvaccinerede, og i øjeblikket er der fokus på at få vaccinerede de 60-69 årige.

Lokale nedlukninger har god effekt

Det kan være svært at huske, hvordan pandemien blev grebet an i samfundet for et år siden, men dengang var lokale nedlukninger endnu ikke taget i brug.

Det er det blevet siden, og det mener Magnus Heunicke er et ekstremt vigtigt værktøj i kampen mod Corona og smitteopblusning.

“Det har en præventiv effekt,” siger han.

Lige nu er Hørsholm Kommune lukket ned, mens Brøndby Kommune, Holstebro Kommune, Vallensbæk Kommune, Københavns Kommune, Vejen Kommune, Frederiksberg Kommune, Gentofte Kommune, Albertslund Kommune og Helsingør Kommune også nærmer sig en nødvendig nedlukning.

Smitten er faldende

Smittemæssigt går det godt i Danmark, fortæller Søren Brostrøm.

“Hvis vi kigger på sygedomsbelastningen, så er den faktisk faldende. Der er efterhånden meget få, der er indlagt på et sygehus i Danmark med så alvorlige forløb, at de skal ligge på intensivafdelinger.” siger han.

Han slår dog fast, at du – også som ung – stadig skal tage smitten alvorligt og stadig holde afstand og passe på hinanden.

Opdateres …

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.