Nyhedsbrev

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

En helt særlig blomsterbutik: Kult-klassiker opføres som musical i Aalborg

Af Redaktionen
Foto: Musicaliber
Foto: Musicaliber

En sadistisk tandlæge, en hyperaktiv radiovært i Superman-kostume og en plante, der lever af blod.

Det er bare et lille udsnit af de spøjse karakterer, man kan møde i Musicalibers opsætning af musicalen Little Shop of Horrors, der kan opleves fra 16. februar til 26. februar på Det Hem’lige Teater i Aalborg.

Det skriver de i en pressemeddelelse.

Forestillingen handler om den unge Seymour, der på mirakuløs vis finder en mærkelig og sær plante, som med ét giver den blomsterbutik han arbejder i masser af succes – Men der er en hage, for planten kræver en meget speciel kost for at vokse…

En helt særlig blomsterbutik: Kult-klassiker opføres som musical i Aalborg
Foto: Musicaliber

Blomster, fattigdom, kærlighed og menneskeblod

Little Shop of Horrors blev først til, som en sort-hvid film i 1960, men er måske mere kendt for spillefilmen med Rick Moranis, Steve Martin og Bill Murray fra 1986.

Little Shop of Horrors er en kult-klassiker berømt for at være uhyggelig, morsom men også eftertænksom. Musicalen er fyldt med sjove og fjollede scener, der gang på gang går over stregen, men der er også en følsom side til stykket, som udfordrer publikum til at overveje, hvad de selv ville gøre for kærligheden

. Fattigdom er også et stort emne i Little Shop of Horrors, som viser hvor fortabt og håbløst livet kan være for de armeste blandt os, og hvad man kan føle sig presset til at gøre, i håbet om at få en fremtid.

En helt særlig blomsterbutik: Kult-klassiker opføres som musical i Aalborg
Foto: Musicaliber

Musicaliber vender stærkt tilbage

Ligesom mange andre teater-organisationer var Musicaliber ramt da pandemien i starten af 2020 lukkede Danmark ned. Der var hårdt, da Little Shop of Horrors blev lukket ned i slutningen af samme år, efter at nye restriktioner gjorde det umuligt at fortsætte øveprocessen.

Da det så blev klart at Musicaliber igen kunne sætte en musical op i 2022, var der ikke tvivl om at Blomsterbutikken på Skid Row, nok skulle få en åbningsdato. I de sidste par uger, inden premieren er der arbejdet på livet løs, med at finpudse alt fra scene til sang og kostume.

Musicaliber er en frivillig-organisation, hvor alle medlemmer er ildsjæle, som gør alt de kan, for at give et fantastisk show.

Foreningen har før opsat musicals som RENT, Den Eneste Ene, Chicago, All Shook Up og Spring Awakening, med ros fra både publikum og anmeldere.

Desværre er premieren allerede blevet rykket nogle dage, grundet selvisolation i produktionen, men nu er Musicaliber endelig klar, til at åbne dørene op til Little Shop of Horrors, med musik af Disney-guruen, Alan Menken.

Forestillingen er instrueret af Kim Brandt, som sidste år kunne fejre 25-års jubilæum, som skuespiller.

Little Shop of Horrors kan opleves fra d. 16. februar til d. 26. februar, på Det Hem’lige Teater i Aalborg.

Billetter kan købes på: www.musicaliber.dk

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien