Corona ramte karrieren: Nu skal Line fra Aalborg spille mod FC Barcelona

Det er knap et år siden, at Covid-19 ramte os, og i det år har vi alle forsøgt at navigere dagligdagen så bravt som muligt med alt, hvad den indebærer af hjemmearbejde, social isolation og en efterhånden nagende længsel efter lidt normalitet.

Men hvordan håndterer man lige denne livsomvæltning, når man er professionel fodboldspiller og afhænger af at være i topform fysisk såvel som mentalt?

Og hvordan håndterer man oveni lukkede grænser, når fodbold-drømmen ofte spirer på den anden side af havet?

Det er aalborgenseren Line Johansen ikke bleg for at svare på.

I sidste uge spillede hun Champions League-kamp mod Barcelona i den spanske storby, og i dag venter returkampen så for Fortuna Hjørring.

Der ligger dog noget af en opgave forude, da Fortuna tabte første opgør 4-0.

Fodbold i en corona-tid

Den 31-årige fodboldspiller og landsholdskeeper står for første gang i mange år mellem stængerne for en dansk klub efter at hendes seneste ophold hos EdF Logroño i den bedste spanske række blev afbrudt af Covid-19.

Det er topklubben Fortuna Hjørring, der har set sit snit til at hverve den rutinerede keeper i kampen om det danske mesterskab såvel som fortsat deltagelse i Champions League.

Vi tog en ærlig snak med den selverklærede Øster-Uttrup-pige om livet og karrieren under en verdensomspændende pandemi – og ikke mindst om hendes seneste kamp for Fortuna Hjørring imod fodboldkæmperne fra Barcelona.

Hvordan var det at stå i målet i en Champions League kamp mod Barcelona?

“Det var rigtigt fedt. Champions League er altid vildt specielt, fordi man er oppe mod de store hold, og man mærker den hype, der er ved at spille på deres stadion.

Under min sidste sæson i Spanien spillede jeg også mod Barcelona, så jeg har været oppe mod dem før, men det at møde dem i Champions League og være på deres stadion, det giver bare noget ekstra.

Kampen var også ekstra speciel for mig, fordi det er den første betydningsfulde kamp, jeg har spillet i næsten 12 måneder.

Det fandt jeg faktisk ud af, fordi jeg kiggede på nogle gamle opslag på Instagram, og den sidste kamp jeg spillede for EdF Logroño var den 1. marts.

Siden da har jeg trænet med Fortuna Hjørring og spillet nogle træningskampe, men kampen mod Barcelona var den første officielle kamp i lang tid. Det er crazy på så mange måder.”

Da Covid-19 for alvor spredte sig i foråret 2020, spillede du for EdF Logroño i Spanien, og du vendte tilbage til Danmark i sommers.

Kan du fortælle os lidt om, hvordan du har oplevet det og generelt navigeret rundt i pandemien?

“Sidste år ved denne tid var sæsonen i gang i Spanien, og vi gjorde det godt.

Vi havde en kamp i starten af marts og pludselig gik alting helt amok med corona.

Alt blev lukket ned og der var udgangsforbud i to måneder i Spanien. Jeg sad i min lejlighed med to andre fra mit hold, og vi forsøgte at holde os i gang i tilfælde af, at vi skulle spille igen.

Der var meget usikkerhed på det tidspunkt, og man kunne være gået helt ned med flaget, men jeg forsøgte at være positiv og få det bedste ud af situationen ved at træne meget og lave andre ting.

Det var også specielt at være i Spanien på det tidspunkt, fordi tragedien var stor, og der var meget landesorg.

Jeg følte mig tryg i min hverdag, men det er klart, at da jeg kunne komme hjem til Danmark, var jeg glad for det.

Jeg vidste, at der var mere frihed i Danmark, og jeg glædede mig til at komme hjem.”

Trænede med i Fortuna

“Efter jeg vendte tilbage til Danmark, fik jeg lov til at træne med Fortuna Hjørring i efteråret.

Omkring nytår følte jeg mig så klar til at komme ud i verden igen og finde en klub at skrive kontrakt med, men corona var stadig i gang, og det gør klubberne meget forsigtige. Mange er hårdt ramt økonomisk.

Jeg var faktisk på vej til England, men pludselig blev jeg også ramt af en anden udfordring i form af de nye regler efter Brexit.

Jeg skulle søge om arbejdstilladelse, og fordi en masse andre mennesker gør det samme, måtte jeg sidde og kukkelure med et håb om at tilladelsen gik igennem.

Jeg vidste ikke, hvor lang tid der ville gå til tilladelsen blev godkendt, og siden der spilles kampe derovre lige nu, følte jeg mig usikker og frustreret over om, jeg overhovedet kunne nå at spille noget.

I bund og grund vil jeg gerne i gang med at spille fodbold igen, men der er så mange ting, som er ude af min kontrol, og det er næsten det værste, jeg ved.

Det skaber så meget usikkerhed og så mange frustrationer, og det rammer især hårdt mentalt, fordi man hurtigt kan komme til at tænke, at man ikke er god nok.

Min agent snakker med klubber, og når de ikke committer sig 100%, begynder jeg at tænke, om det er, fordi jeg ikke er god nok.

Her for cirka tre uger siden ringede Fortuna så og fortalte, at deres målmand var blevet skadet og tilbød mig en kontrakt.

Tålmodighed er ikke min største dyd, så jeg så det som en god mulighed for at komme i gang med at spille igen og for at hjælpe klubben.

De er et af de bedste hold i Danmark, og det var super fedt at få lov til at blive en del af holdet.”

Barcelona-kamp var en forløsning

Hvordan håndterer du de usikkerheder, der rammer dig? 

“Jeg taler med de mennesker, der kender mig bedst. De kan sige til mig, at jeg er god nok, og jeg ved, at det ikke bare er noget, de siger.

Når jeg går tilbage og kigger på klip af de seneste kampe, jeg har spillet, kan jeg jo også se, at jeg ikke har spillet dårlige kampe.

Kampen i sidste uge mod Barcelona var derfor en kæmpe forløsning, fordi jeg gik bekræftet følelsen af, at jeg faktisk er god nok.

En anden måde jeg håndterer det på er ved at træne rigtigt meget. Jeg er ret træt af, at fitness er lukket, må jeg sige, men jeg har en masse træningsudstyr i min stue, som jeg flittigt bruger, og det hjælper meget på det mentale.

Men jeg kan da mærke, at motivationen til egen træning bliver lidt svingende, når jeg ikke helt præcis ved, hvornår jeg skal pakke kufferten og komme afsted.

Jeg holder mig dog positiv, og jeg har hele vejen igennem haft troen på, at det nok skal løse sig.”

Tilbage, hvor det hele begyndte

Det lyder til at dit 2020 – og 2021 for den sags skyld – har været lidt af en rutsjebanetur. Hvad er planen nu?

“Mit fokus er 110% på at vinde mesterskabet med Fortuna Hjørring. Planen er, at jeg er hos dem indtil sommer, og det har jeg det rigtigt godt med. Jeg glæder mig til at spille med holdet her i foråret.

Der er mesterskabsspillet som startede i weekenden, og der er masser at spille om.

Det er lang tid siden, jeg har været hjemme i den danske liga, og det er interessant at prøve det igen. Fortuna er også et meget ungt hold, og jeg kommer med en masse erfaring fra udlandet og landsholdet, som kan hjælpe dem.

Som noget helt andet arbejder jeg også som vikar på Skipper Clement Skolen her i Aalborg, og det er fedt at lave noget andet.

Det er en dejlig skole, og jeg er vikar i alle mulige klasser; mest idræt og hjemkundskab, fordi jeg interesserer mig meget for sport og mad.

Når det har været så frustrerende på fodbold-siden af mit liv, har det været enormt dejligt at have disse timer på skolen og føle, at jeg også kan andet end at spille fodbold. Det ved jeg jo godt, at jeg kan, men det betyder meget at få den følelse bekræftet.

Kigger jeg fremad mod sommer og tiden efter er det lidt usikkert, hvad der kommer til at ske, så mit fokus er på, hvad der sker lige nu og her.”

Du kalder dig selv en ‘Øster Uttrup pige’ og er gammel AaB’er. Hvordan er det at være hjemme i Aalborg?

“Jeg må bare sige, at noget af det eneste gode ved alt det, der sker lige nu, det er, at jeg kan være i Aalborg hos min familie og mine venner.

Jeg er ikke vant til at bo tæt på dem, så det er den helt store genvist ved corona. Det er mærkeligt at have det så godt her, og stadig have en enorm stor udlængsel.

Det er en værdifuld tid, og jeg fokuserer på alt det positive i det. Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Folk har sendt mig beskeder, hvor de skriver, at de er imponerede over, hvor positiv jeg er i forhold til alle de ting, der er sket omkring mig det seneste år.

Jeg har helt sikkert brug for netop at forsøge at se det positive i ting.”

Her til sidst bliver jeg simpelthen også nødt til at spørge ind til jeres fantastiske EM i 2017, og hvad de største øjeblikke i din karriere har været (indtil videre)?

“Der er nogle stykker, men det er helt klart at have en sølvmedalje fra EM. Det er noget af det største, jeg har været med til, og det var fantastisk at være en del af holdet.

Jeg spillede ikke selv, men jeg var med på bænken under det hele, og ja, det var bare en fantastisk oplevelse. Jeg får faktisk kuldegysninger lige nu, hvor jeg snakker om det.

Det var kvindelandsholdets store gennembrud i Danmark, men det var først da, vi kom hjem, at vi indså, hvor mange folk, der havde fulgt med og heppet på os. Da jeg kom hjem til min mor i Aalborg, fortalte hun, at mange havde skrevet til hende og min familie omkring mig, og det var enormt rørende.

For to år siden spillede jeg for en norsk klub, og der vil jeg også gerne fremhæve vores Champions League kampe mod Lyon. Vi spillede på Haugesund Stadion og tabte med to mål, men jeg blev udnævnt til kampens spiller, og det var et rigtigt stort øjeblik for mig.

Hvis jeg skal kigge lidt frem, har jeg aldrig vundet en medalje i den danske liga, så jeg kunne godt tænke mig at få en medalje med Fortuna. Generelt er det fedt at se, hvor meget danske kvindefodbold har udviklet sig, og hvor mange nye hold, der byder til.”

Vil du følge med, når Fortuna Hjørring møder FC Barcelona i returopgøret i Champions League onsdag den 10. marts, kan du se kampen på TV3 Sport og Viaplay. Kickoff er kl. 15:55. 

Du kan også følge med i Line Johansens hverdag og karriere på Instagram.