Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Limited edition: Her kan du få den vildeste Nutella-snegl

Af Emil Kjær Jørgensen

Hvis du skulle have glemt det, kan vi informere om, at det er Fars Dag på fredag, d. 5 juni.

Er du også træt af at give de obligatoriske bomuldsstrømper, noget udstyr til grillen eller en klassisk skjorte?

De fleste ved, at vejen til en mands hjerte går gennem maven, og på fredag har du for alvor mulighed for at tage kegler i hjemmet.

For Surdejsbageren har lavet et lille twist på bestselleren kanelsnegl, hvor den klassiske remonce er skiftet ud med det tætteste man kommer på flydende guld: Nutella.

Sneglen koster som sædvanligt en halv Vejgaard-dollar (25 kr.), og udover Nutella har den klassiske snegl fået selskab at ristede hasselnødder og knasende krokant.

Limited edition: Her kan du få den vildeste Nutella-snegl

Selvom sneglen først kan smages igen om en uge, lavede Henrik og Co en lille portion test-snegle, som bogstaveligt talt røg som varmt brød i dag.

Vi nåede lige at få fingrene i et enkelt eksemplar, og vi kan garantere en fantastisk oplevelse for alle, der elsker Nutella. Den skal helt bestemt nydes lun, hvor Nutella’en stadig er flydende.

Sådan får du fingrene i den

Nutella-sneglen kan i første omgang KUN (!) bestilles til afhentning Fars Dag (Grundlovsdag), og bestillingerne har allerede væltet ind efter, at Surdejsbageren lagde en lille teaser ud i går på Instagram.

“Der er jo store traditioner for at bestille og spise hveder til St. Bededag, så nu tester vi lige af om Fars dag skal have en ny tradition her i Aalborg,” fortæller ejer og surdejsbager Henrik Skougaard.

Men bare rolig. VI fortæller ikke nogen, hvis du bestiller en, to, tre eller fire dig til selv eller en anden du holder af.

Sneglene kan bestilles via Facebook, Instagram eller på mail info@surdejsbageren.dk

Del artikel

Andre læser også