Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Starter i morgen: Vejarbejde påvirker trafikken på Limfjordsbroen hele sommeren

Af Emil Kjær Jørgensen

Limfjordsbroen lægger hver dag asfalt til både cyklister, gående og masser af biler.

Det kræver naturligvis en konstant vedligeholdelse og siden 2019 har Aalborg Kommune udnyttet den noget lettere sommertrafik til at lave  anlægsarbejde på den gamle bro.

Den gode nyhed er, at man udnyttede coronasituationen sidste sommer til at snuppe to etaper i ét hug, så trafikanter slipper for gener fra vejarbejdet i 2022.

Den dårlige nyhed er, at vi denne sommer ikke slipper for lidt bøvl, når vi benytter broen for denne sommer tager man hul på sidste etape af arbejdet.

Starter i morgen: Vejarbejde påvirker trafikken på Limfjordsbroen hele sommeren

Fra fire til to spor hele sommeren

“Den 21. juni (uge 25 red.) starter vi med at lave en sikkerhedszone på 1 meter, som indskrænker kørebanen i nordgående retning og ugen efter (uge 26 red.), spærrer vi det ene spor i nordgående retning, inden vi 5. juli (Uge 27 red.) spærrer det sidste nordgående spor,” fortæller Christian Hjorth fra COWI, som er assisterende projektleder på anlægsarbejdet.

Det betyder dog ikke, at du ikke kan køre nordpå.

I forbindelse med arbejdet vil antallet af kørebaner blive reduceret fra fire til to, så der kun er én kørebane i hver kørselsretning.

Man forventer at være færdige med arbejdet i starten af august.

“VI regner med, at trafikken er normaliseret igen 8. august. Der kan stadig være lidt arbejde med fortove og cykelstierne i ugen efter, så cyklister og gående skal muligvis benytte den samme side af broen lidt længere tid,” fortæller Christian.

Starter i morgen: Vejarbejde påvirker trafikken på Limfjordsbroen hele sommeren

Det laver man på broen

Man er helt konkret i gang med at udskifte belægningen på både kørebaner, fortov og cykelstier, og derudover skifter man også de tværgående dilatationsfuger.

Sidst man renoverede bropladen var helt tilbage i 1995/1996, så der går formentlig mange år før broen igen skal have en ordentlig omgang.

“De nye dilatationsfuger på broen ser lidt anderledes ud, men derudover giver de også en meget bedre komfort, når man kører over dem. Der er knap så meget donk-donk,” fortæller Christian med et grin.

Del artikel

Andre læser også