Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Lige under brostenene: Fem skeletter er dukket op i Aalborg

Af Stine Kjølby Christensen
Foto: Nordjyske Museer
Foto: Nordjyske Museer

Lige nu bliver der gravet på livet løs omkring Vor Frue Kirke i centrum.

I forbindelse med etableringen af nye affaldsbeholdere, er der dog kommet endnu mere interessante ting op til overfladen i form af fem skeletter.

Skeletterne har ifølge arkæolog Kenneth Nielsen fra Nordjyske Museer ligget i århundreder under gaden overflade, og de næste uger vil Kenneth og hans team dykke ned i skeletterne og deres historie.

Gravene, der snart skal bruges til føromtalte affaldsbeholdere, strækker sig typisk over et område på 3 x 12 meter og går ned til en dybde af tre meter.

Især i det område, der tidligere hørte til Vor Frue Kloster, har man gjort spændende fund.

Mange skeletter under jorden

Klosteret blev forladt efter middelalderen, mens kirken og kirkegården fortsatte med at fungere i midtbyen.

“Efter middelalderen lukkede Vor Frue kloster, men kirken og kirkegården forblev i brug.

Samtidig blev tre andre kirkegårde lukket ved middelalderens afslutning, hvilket skabte en betydelig belastning i form af mange begravelser her.

Vores tidligere undersøgelser af Budolfi Kirke afslørede, at den aldrig var særlig stor, og dens kapacitet i forhold til begravelserne var meget begrænset,” fortæller Kenneth Nielsen.

Lige under brostenene: Fem skeletter er dukket op i Aalborg

Da der var bedre plads til Vor Frue, blev det i stedet her, de fleste begravelserne fandt sted.

“Det har så betydet, at området her er blevet fyldt til randen, og de nyere begravelser har skabt et pres på de ældre, hvilket har ført til, at de sidste begravelser ligger meget tæt på overfladen.

Det højeste, jeg har set, er omkring 40 cm. fra overfladen,” siger Kenneth.

Skal undersøges nærmere

Omkring år 1806 begyndte man at begrave på almene kirkegårde, i udkanten af byerne, og man mener derfor, at de øverste skeletter må være fra omkring den tid.

Nu skal nærmere undersøgelser dog afgøre, hvornår de præcis er fra.

Kenneth Nielsen forklarer:

“Selve skelettet repræsenterer en værdifuld kilde til undersøgelser.

Analyser kan afsløre en lang række informationer, såsom individernes sundhedstilstand, potentielle sygdomme og konsekvenserne af deres kostvaner. På den måde kan man regne sig frem til, hvornår de stammer fra,” siger han.

Bygningsrester skal også undersøges

Skeletterne, der blev fundet ved Budolfi, menes at komme fra middelalderen, men det er nok ikke tilfældet med disse.

“Vi har ikke fundet nogle genstande ved skeletterne, hvilket tyder på en kristen begravelse. Der kan i princippet være kistepynt, der er bevaret, men jeg tror ikke, at disse grave er blandt byens mere velhavende,” siger Kenneth.

Projektet med at opgrave skeletter forventes at fortsætte i nogle uger, og man forventer at finde mange flere.

Ud over skeletterne er der også håb om at finde bygningsrester, som kan belyse Vor Frue Kirkes udvikling gennem århundrederne.

Her kan du se dem

Vil man gerne se skeletterne “i levende live”, så er det ifølge Kenneth Nielsen bedst at kigge forbi omkring formiddagstid, hvor selve udgravningerne står på.

“Her vil vi, i det omfang, der er muligt, gerne fortælle om vores arbejde og svare på spørgsmål. Når arbejdsdagen slutter, registrerer og fjerner vi skeletterne, så det er kun muligt at se dem i det tidsrum, vi arbejder i,” siger han.

Del artikel