Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Lige afsløret: En af verdens hotteste DJs til Aalborg Karneval

Af Michael Qureshi
Foto: Vigiland Official Facebook
Foto: Vigiland Official Facebook

Aalborg Karneval har booket en af verdens hotteste DJ’s.

Der er tale om svenske Vigiland, der er blevet streamet mere end 500 millioner gange på verdensplan. DJ-duoen stod blandt andet bag det massive sommerhit Pong Dance.

Siden introduktionen af loyalitetsarmbåndet for fire år siden har Aalborg Karneval oplevet en massiv opbakning fra deres karnevalister, som ved køb af armbåndet har været med til at genskabe en bæredygtig økonomi omkring foreningen Aalborg Karneval.

Største navn nogensinde til karneval

Det takker de blandt andet ved at lave et vildt musikprogram på den store scene, som nu kulminerer med booking af Vigiland, der med 15 gange platin er det største navn nogensinde, som spiller under Aalborg Karneval.

”Det er en fantastisk følelse at få lov til at sige tak til vores elskede karnevalister med en bookning som Vigiland”, udtaler formand Mette Bugge og fortsætter:

”Vi har otte store navne på plakaten i år, hvilket er tre mere end sidste år, og en anden stor nyhed er, at vi åbner et helt nyt område med elektronisk musik.

Der er ingen tvivl om, at vi binder en større økonomi i kunstnere i Kildeparken, end vi plejer. Samtidig vælger vi at holde prisen på loyalitetsarmbånd i ro på kun 150 kroner, ganske som i de sidste to år.

Det kan kun lade sig gøre, fordi der er sket en kulturændring hos karnevalisterne, som gør det til en fælles fest, hvor alle bidrager til, at vi fortsat kan forløse den kreativitet, kunstneriske udvikling og glæde, som kendetegner karnevallet”, siger talsmand Mette Bugge fra Aalborg Karneval.

Andre fede navne på plakaten

Blandt de øvrige offentliggjorte navne på plakaten er Skinz, Blak, Johnson, BasedBoys, Jimilian og TooManyLefthands + en overraskelse mere.

Om Vigiland Vigiland er et af Sveriges hotteste navne på den svenske musikscene med millioner af streams og 15 x platinium over en kun toårig periode.

Vigilands hitsingler fra 2015 ”UFO”, ”Shots&Squats” og ”Pong Dance” har alene høstet mere end 250 millioner streams, som er en blanding af Melbourne bounce, og kommerciel Dance Music.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.