Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Lidt varme i en kold tid: Bilka giver gratis suppe til pensionister i januar

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Stine Kjølby Christensen
Foto: Stine Kjølby Christensen

Januar og dens kulde står for døren, og en dyr julemåned er netop overstået.

Til at varme sig lidt på, uddeler Bilka i Skalborg en portion gullaschsuppe sammen med et stykke brød, så længe lager haves til pensionister. Suppen bliver uddelt 5.-31. januar klokken 11-19 alle ugens dage. 

Bilka i Skalborg er blot ét af 14 Bilka-varehuse, der giver suppe til pensionister. Direktør for Bilka, Mark H. Nielsen glæder sig over muligheden. 

“Vi lever i en tid, hvor det kan være lidt sværere at få pengene til at række. Derfor har vi besluttet, at vi i januar gerne vil give en ekstra hjælpende hånd til alle pensionister, så de har noget at lune sig på,” siger Mark H. Nielsen. 

Helt praktisk kan pensionister gå i Bilkas bistro og få en portion gullaschsuppe sammen med et stykke brød. Man skal blot henvende sig i bistroen og sige, at man er pensionist og gerne vil bede om en ‘JanuarVarmer’. 

Fakta om JanuarVarmer

Pensionister og førtidspensionister kan spise suppe i 14 Bilka-varehuse i januar måned

Man kan få suppen sammen med et stykke brød i Bilkas bistro 5.-31. januar klokken 11-19 alle ugens dage 

Pensionisterne kan få suppen i følgende Bilka-varehuse: Tilst, Skalborg, Hundige, Odense, Næstved, Holstebro, Esbjerg, Kolding, Horsens, Viborg, Sønderborg, Herning, Ishøj og A-Z i Hjørring.

Bilka uddeler suppe så længe lager haves. Der er 80-160 portioner i varehusene hver dag

Pensionisterne skal blot spørge efter en ‘JanuarVarmer’ i Bilkas bistro

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.