Risiko for salmonella: Lidl tilbagekalder flere madvarer
Flere madvarer, som på det seneste er solgt i Lidl-butikker, kaldes nu tilbage.
Det drejer sig om spareribs med BBQ, Chef Select Biksemad og frosne økologiske jordbær, som bør kasseres eller leveres tilbage til den nærmeste af kædens supermarkeder.
Det meddeler Lidl selv.
Disse spareribs kaldes tilbage
Spareribs med BBQ af mærket MCENNEDY med sidste anvendelsesdato d. 19.06.2026 tilbagekaldes grundet risiko for salmonella.
En stikprøvekontrol har vist, at der er risiko for salmonella i netop dette parti, med sidste anvendelsesdato d. 19.06.2026.
Det tilbagekaldes, da er risiko for smitte og dermed en sundhedsmæssig risiko forbundet med at spise det.
Selvom produktets holdbarhed er udløbet, kan nogle forbrugere have nedfrosset varen.
Norovirus påvist i jordbær
Lidl Danmark tilbagekalder samtidig frosne jordbær, fordi der er påvist norovirus i dem.
Der er derfor risiko for smitte med virussen, som typisk giver kvalme, opkast og diarré.
Hvis du oplever symptomer i forbindelse med indtag af produktet, bør du kontakte din egen læge.
Freshona frosne økologiske jordbær
Nettovægt: 300 g
Bedst før: 18.08.2027 og 19.08.2027
Bør kasseres eller tilbageleveres
Lidl Danmark tilbagekalder ligeledes Chef Select Biksemad 600 g.
Produktet har en ukendt mikrobiologisk status, som gør det uegnet at indtage, og en sundhedsmæssig risiko kan ikke udelukkes.
Det drejer sig om alle udløbsdatoer på den pågældende vare.
“Hvis du har købt og nedfrosset varen, bedes du kassere den eller returnere den til nærmeste Lidl-butik, hvor beløbet refunderes også uden forvisning af kassebon.
Lidl Danmark beklager de gener, som dette måtte medføre,” lyder det fra discountkæden.
Læs også: Dommen er klar: Sådan bliver vejret til årets Nibe Festival