Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Liberal Alliance: Hvorfor skal danskerne betale dobbelt så meget for den samme bil som svenskerne?

Af Redaktionen

Liberal Alliances politiske ordfører og spidskandidat i Nordjylland Christina Egelund er forundret over, hvorfor danske bilkøbere skal betale op mod 150 pct. af afgiftsværdien på en ny bil i registreringsafgift, alt imens svenskerne slet ikke skal betale registreringsafgift.

I praksis betyder det, at danske bilkøbere skal betale langt mere for den selvsamme bilmodel end svenskerne. Hun mener, at registreringsafgiften er urimelig og en ekstraskat specielt på folk i Nordjylland, der bor udenfor de store byer.

Det skal være billigere at købe ny bil

For Christina Egelund var det at få gjort noget ved registreringsafgiften en mærkesag ved folketingsvalget i 2015. Siden da hæfter hun sig ved, at Liberal Alliance har fået tre nedsættelser af registreringsafgiften siden 2015.

Hun glæder sig over, at de tre nedsættelser medvirket til, at en almindelig familiebil som en Volkswagen Passat er blevet 104.800 kr. billigere.

På trods af de gode takter mener Christina Egelund ikke, at man er i mål endnu. For hende er det stadig er helt urimeligt, at danskere skal betale meget mere for en ny, mere komfortabel og miljøvenlig bil end vores naboer i Sverige.

Hun nævner blandt andet, at i Sverige koster en Volvo V90 310.000 danske kroner, mens den i Danmark koster hele 705.000 danske kroner. Det en urimelig straf på dem, som ønsker en bedre og mere miljøvenlig bil.

En bil er en nødvendighed for mange

Ifølge Christina Egelund er det er på tide, at registreringsafgiften afskaffes en gang for alle, så danskerne bedre kan få råd til at købe bedre, grønnere og mere sikre biler. Det er nemlig ikke alle, der kan eller vil bo i de store byer, hvor det meget nemmere at transportere sig rundt med offentlig transport.

Hun hæfter sig ved, at for rigtig mange borgere, særligt i Nordjylland, er det at have en eller flere biler en absolut nødvendighed for at få hverdagen til at hænge sammen.

Dem skylder man ifølge Christina Egelund bedre muligheder for at købe en ny og bedre bil. Derfor går hun til valg på at afskaffe registreringsafgiften.

Del artikel

Andre læser også