Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Leverer til døren: Start julehyggen nu med pottegroede juletræer fra Birkelse Gods

Af Stine Kjølby Christensen

Juletiden nærmer sig med hastige skridt, og måske stresser du allerede over, hvordan du rent logistisk skal få det hele til at gå op.

Der skal både bages, købes gaver, pyntes op … og hyggelig kvalitetstid med familien skal naturligvis også prioriteres.

Men hvordan når man det hele, når man i forvejen står i en presset hverdag, der ikke i sig selv lægger op til en masse ekstra timer i døgnet?

Ét af svarene finder du på Birkelse Gods, hvor juletræsavl- og salg igennem årtier har været i højsædet.

I år har man valgt at gå skridtet videre og tilbyde smukke, grønne juletræer leveret direkte til din dørtærskel: både pottegroede juletræer, der kan lyse op i den søde ventetid og den afskårne af slagsen, der kan stråle på selve juleaften.

Leverer til døren: Start julehyggen nu med pottegroede juletræer fra Birkelse Gods

Skræddersyede priser til nordjyderne

Kort fortalt, klikker du dig blot ind på www.birkelsegods.dk, udvælger årets juletræ, og bekræfter herefter din leveringsadresse.

Få dage senere kan du forvente, at træet står på din dørtærskel – klar til brug.

”Det lyder dyrt,” tænker du sikkert. Men nej.

Priserne er som skræddersyet til den kvalitetsbevidste nordjyde, der blot drømmer om at gøre det stressende juleliv en lille smule lettere.

De pottegroede juletræer starter nemlig fra 399 kr. og er inklusive pottegroet træ i flettet kurv,  3 m. lyskæde med 30 LED lys med fjernbetjening, batterier og selvfølgelig levering.

Leverer til døren: Start julehyggen nu med pottegroede juletræer fra Birkelse Gods

En hyggelig tradition

Vi møder Malou Skeel, der sammen med sin mand driver og bor på det smukke gods, en kold novemberdag.

Den store gårdsplads er allerede fyldt med pottegroede juletræer, der oplyses af fjernbetjente lyskæder.

”Jeg har boet i England i mange år, hvor der er stor tradition for at have træer på terrassen, altanen eller foran sin hoveddør” siger Malou.

Leverer til døren: Start julehyggen nu med pottegroede juletræer fra Birkelse Gods

Man kan også tage træet indenfor, hvis du i stedet ønsker dig en grøn og sprudlende roomie i både november og december.

Her skal man så blot huske at vande træet jævnligt – som med enhver anden potteplante.

“Jeg synes simpelthen, at det ser så hyggeligt ud. Og når træerne kommer i potter, holder de jo julen ud,” forklarer Malou.

“Derudover kan man vælge, hvis man har plads og lyst, at plante træet ud i sin have, hvilket i disse klimabevidste tider, med stort fokus på bæredygtighed, også er en fordel,” siger Malou.

Juletræsproduktion med en lang historie

Birkelse Gods er placeret i Nordjyllands smukkeste natur, omgivet af grønne skove, tæt på Vestkysten og med højt til himlen.

Godset har rødder helt tilbage til 1202, hvor det første gang omtales i et kongebrev fra Valdemar 2.

Siden 1619 har godset været i familien Skeels hænder, og i dag ejes og forvaltes stedet af den 22. generation, Jørgen Skeel og hans kone, Malou.

I dag fungerer Birkelse Gods primært som centrum for landbrug og består primært af planteavl, kartoffel-  og juletræsproduktion.

Leverer til døren: Start julehyggen nu med pottegroede juletræer fra Birkelse Gods
Sidstnævnte har nu lagt grobunden for det helt nye og moderne koncept, der skal imødekomme dem, der gerne vil slippe for eller ikke har mulighed for at hente et træ selv.

Nu kan de blot klikke sig ind på Birkelses hjemmeside.

Naturlighed frem for alt

Med et juletræ fra Birkelse kan du være sikker på, at det er opfostret med masser af kærlighed.

”Vores træer bliver nusset, passet og plejet lige fra de kommer i jorden, til de forlader godset.

Vi gør os meget umage for at producere gode kvalitetstræer, og udvælger også kun de allerpæneste til vores web-salg,” siger Malou.

Leverer til døren: Start julehyggen nu med pottegroede juletræer fra Birkelse Gods

Det naturlige aspekt er overordnet en vigtig formel i Birkelses juletræer. Eksempelvis er pottetræerne født og opvokset i de potter, de også bliver leveret i.

Dette er medvirkende til, at træerne har dannet et sundt og hårdført rodnet, der også sagtens vil kunne klare en bæredygtig udplantning i haven, når vinteren er forbi.

”Bæredygtighed er et vigtigt element på Birkelse, og vi går efter en klimavenlig produktion, hvor vi planter mindst ét træ pr. træ, vi fælder.

Vi håber, at vi kan sende vores grønne tankegang videre til forbrugeren, så de får lyst til at fortsætte relationen selv eller måske give dem videre,” siger Malou.

De første pottetræer har allerede fundet vej ud i de danske hjem, og Birkelse leverer til både Aalborg-området, Århus og Storkøbenhavn.

“Webshoppen er lige åbnet i starten af november, og de første pottegroede træer er allerede leveret. Salget er gået over al forventning, men der er heldigvis masser af træer, der stadig venter på at lyse mange hjem op,”  slutter Malou.

Du kan sikre dig et juletræ lige her

Del artikel

Andre læser også