Nyhedsbrev

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

Aalborgs spisesteder står sammen: Arbejdsgivere kan give skattefrit gavekort til 56 restauranter

Af Emil Kjær Jørgensen

Genåbningen står for døren, og snart kan caféer og restauranter igen invitere sultne gæster indenfor. I forbindelse med Folketingets lov om en skattefri coronagave, har Let’s Eat Aalborg netop kørt et nyt tiltag i stilling.

Det skriver de i en pressemeddelelse.

Let’s Eat Aalborg har på rekordtid sammensat muligheden for, at arbejdsgivere kan belønne ansatte med et gavekort til spiseoplevelser. Let’s Eat Aalborg er faciliteret af Nordjysk Mad og Turisme. I 2020 gik 56 af Aalborgs restauranter sammen for at vise, at det var trygt at spise ude.

Det nye gavekortet kan bruges på alle 56 restauranter.

“Restauranterne glæder sig til igen at kunne byde gæster indenfor. Med gavekortet er virksomhederne med til at give hele branchen en saltvandsindsprøjtning,” udtaler Nordjysk Mad og Turismes bestyrelsesformand Sarah Kruse.

Kommunal opbakning til fællesskabet

At en hel branche vælger at gå sammen for at støtte hinanden, vækker også glæde hos Aalborg Kommune.

“Jeg er rigtig glad for, at et fællesskab som Let’s Eat Aalborg kan lykkes med at få et lokalt gavekort op at stå på kort tid. Det kommer helt sikkert til at gavne caféer og restauranter i Aalborg Kommune. Det er vigtigt, lokalsamfundet står sammen,” mener erhvervsdirektør Poul Knudsgaard fra BusinessAalborg.

En god måde at glæde andre på

Det nye tilbud er allerede taget godt imod. En af frontløberne er revisionsfirmaet Beierholm, der har købt et gavekort til alle deres medarbejdere.

“Vi har valgt at købe vores gavekort gennem platformen Let’s Eat Aalborg, hvor en lang række af Aalborgs caféer og restauranter er gået sammen om at skabe en platform, der gør det simpelt for os som virksomhed at støtte lokalt og samtidig give vores medarbejdere et bredt udsnit af byens store og flotte udvalg af spisesteder at vælge imellem,” forklarer sektionsleder Henrik Bjørn fra Beierholm i Aalborg.

For at alle restauranter kan være med fra start, kan gavekortene indløses fra den 6. maj.

Gavekortet fra Let’s Eat Aalborg kan købes her.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien