Stor udrykning: Lejlighed udbrændt efter voldsom brand
Nordjyllands Beredskab er tirsdag aften rykket ud til Vangen i Nørresundby til en brand i en lejlighed.
Nordjyllands Beredskab oplyser, at der er tale om en udbrændt lejlighed, og der er også skader på flere af de omkringliggende lejligheder.
En person er i kritisk tilstand.
“Der er tale om en mand i 60’erne. Han var livløs, da vi ankom derude. Han fik hjertelungeredning på stedet og blev efterfølgende fragtet til det nye universitetshospital, hvor han pt. undergår behandling,” siger vagthavende ved Nordjyllands Politi, Thomas Ottesen, til TV2 Nord.
Flere lejligheder er evakueret.