Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ny bydel er populær: Lejeboliger ved Godsbanen rives væk

Af Christine Luca Hornemann

Byudvikling er et stort tema i Aalborg i disse år, hvor flere nye bydele er blomstret op.

Én af disse bydele er Godsbanen, hvor flere nybyggerier er skudt i vejret.

Det nye område byder blandt andet på masser af lejeboliger, et nyt hotel, og institutioner. Og indenfor en overskuelig årrække er Godsbanen færdig udbygget.

De nyeste lejelejligheder på Godsbanen er blevet udlejet på blot halvanden måned. Blot 9 ud af i alt 77 lejligheder er stadig ledige, og de nye beboere kan inden længe flytte ind i boligerne, da lejlighederne er indflytningsklare den 1. marts.

Lejelejligheder rives væk

PKA og A. Enggaard står bag boligerne, der er første etape i et projekt på i alt 247 udlejningsboliger, fordelt på tre lejlighedskomplekser samt Zleep-hotellet, der tidligere i januar måned åbnede.

“Når udlejningen sker i dette tempo, så skyldes det, at man har formået at ramme lejernes efterspørgsel helt rigtigt med projektet.

Der er et godt samspil mellem et attraktivt byggeri, en yderst eftertragtet beliggenhed samt den rette prissætning,” siger Maivi Heerup, udlejningschef i DEAS, der står for udlejning og administration af boligerne, i en pressemeddelelse.

Læs også: 126 værelser tæt på midtbyen: Aalborgs nye hotel åbner i morgen

Tre værelses-lejeboliger særdeles populære

I den nye bydel midt i Aalborg skyder både uddannelsesinstitutioner, dagligvarebutikker og lejligheder op, og de nye lejere til Godsbanen befinder sig fortrinsvist i den yngre målgruppe.

“Vi er naturligvis meget tilfredse med efterspørgslen, der bekræfter, at vi matcher markedets ønsker og har formået at skabe en række boliger med værdi for vores medlemmer og kommende lejere,” siger Nikolaj Stampe, ejendomschef i PKA, i en pressemeddelelse.

Ny bydel er populær: Lejeboliger ved Godsbanen rives væk

Lejeboligerne er indrettet med enten tre eller fire værelser. Under udlejningsprocessen viste det sig hurtigt, at interessen var stor for lejlighederne med tre værelser.

Det reagerede PKA og A. Enggaard hurtigt på og konverterede en række kommende fire værelses-lejligheder til tre værelses boliger.

Aalborg under stor byudvikling

Aalborg markerer sig i disse år som et centrum for byudvikling med alt, hvad det indebærer af nybyggeri og attraktive bymiljøer.

Det drejer sig særdeles om Nørresundby havn, Stigsborg Brygge, Østre Havn, Godsbanen, Eternitten og det østlige Aalborg.

Læs også: Tæt på midtbyen: 77 nye lejelejligheder er skudt op ved Godsbanen

“Der er helt klart konkurrence på udlejningsmarkedet i Aalborg i øjeblikket. Potentielle lejere har et flot udbud af nyopførte lejeboliger i høj kvalitet og god beliggenhed at vælge imellem. Det stiller krav til en effektiv markedsførings-indsats og et dedikeret udlejningsteam,” siger Maivi Heerup.

Med PKA og A. Enggaards projekt vil det nye bymiljø ved Godsbanen være fuldt udbygget. Det sker i løbet af 2021-2022.

Læs meget mere om godsbane projektet her.

Prøv Aalborgs nye søgeportal på ejer- og lejebolig

MigogAalborg Bolig har lanceret Boligswipe som er en ny og meget lettere måde at søge boliger på. Find de boliger der matcher dig inden for location og søgekrav – og nærstuder så de rigtige

Ny bydel er populær: Lejeboliger ved Godsbanen rives væk

Følg vores nye boligmedie MigogAalborg Bolig her – alt med ejendomme og de fedeste boliger i Aalborg

INFO:

På MigogAalborg Bolig skriver vi om de spændende boliger i Aalborg og omegn, som skiller sig ud på den ene eller anden måde. Vores artikler er ikke sponsoreret, medmindre det står tydeligt markeret.

Er du ejendomsmægler eller har en bolig til salg og mener MigogAalborg Bolig bør omtale en bolig eller projekt, så skriv til christine@migogaalborg.dk eller direkte på vores Facebook.

Del artikel

Andre læser også