Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter alvorlige problemer: Legendarisk Aalborg-café lukker

Af Ane Johanne Damgaard
Foto: Simone Kjølby Christensen
Foto: Simone Kjølby Christensen

Nogle gange kommer et uheld ikke alene.

Det har desværre det sidste stykke tid været virkeligheden hos Café Luna på Boulevarden.

Caféen har det sidste halve år været udfordret af en række alvorlige problemer i de lokaler, som de driver deres café fra.

De har både været udsat for vandskader, skadedyrsangreb, nedfaldende lofter, har haft elektricitetsproblemer og andre udfordringer.

Nu har den lange række af sort uheld desværre ført til både aflysninger af bookinger, arrangementer og leveringer ud af huset.

Derfor har indehaverne nu valgt at lukke.

“Vi har gjort hvad vi kunne, for at håndtere disse udfordringer, men desværre kæmper vi fortsat med en del problemer, som vi ikke længere kan overskue og som er alt for forstyrrende for den daglige drift i cafeen,” skriver de på Facebook.

Om caféen åbner et nyt sted, vides endnu ikke, men på Boulevarden 38 er det slut for nu.

De afviser dog ikke, at de har nye planer i støbeskeen, men lige nu kan de ikke sige noget konkret om deres fremtidsplaner.

Del artikel

Andre læser også