Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Populært spil-fænomen indtager byen: Fang en seriemorder i Aalborgs gader

Af Emil Kjær Jørgensen

Escape Rooms er blevet et kæmpehit i hele verden, og fænomenet er også blevet populært her i Nordjylland, hvor der er flere muligheder for at løse både spændende, uhyggelige og svære mysterier, inden tiden løber ud.

Til sommer kan vi glæde os til, at et helt nyt spil kommer til Aalborg, som har visse ligheder med de populære Escape Rooms-spil.

Her gælder det dog ikke om at slippe ud af et rum, men derimod om at fange en seriemorder i Aalborgs gader, inden det er for sent …

Det kan vi se frem til

Lørdag den 3. jul 2021 kommer det anmelderoste CluedUpp Games nemlig til Aalborg, hvor de er klar med med mordmysteriet The Aalborg Ripper.

CluedUpp Games laver udendørs detektiv-spil, hvor man undervejs skal bruge sin smartphone til at løse ledetrådene.

De har lavet mordmysterier i mere end 40 lande, og flere end 0,5 mio. mennesker har prøvet kræfter med det sjove spil. Billetterne plejer at ryge lynhurtigt, og der er begrænsede pladser, så alle får en fed oplevelse.

Jack The Ripper vækker genlyd i det meste af verden, men det viser sig åbenbart, at der er en ny “RIpper” løs i Aalborg til sommer.

I spillet skal du vise, om du har, hvad der skal til for at fange en seriemorder, men du skal heldigvis ikke gøre det alene.

Du skal nemlig samle et hold af super-detektiver (op til 6 personer), som så køber en samlet billet, der koster 304 kr.

I skal så gå rundt i Aalborgs gader for at se, om i kan fange seriemorderen, inden tiden går ud, og undervejs støder i på vidner og skumle karakterer, som måske/måske ikke kan hjælpe jer til at løse mysteriet.

Undervejs skal i naturligvis også løse gåder og gennemføre en række udfordringer.

Der er både præmier til det hurtigste hold, det bedst-udklæde holdt, bedste hold-foto og bedste hold-navn.

Hvad: The Aalborg Ripper detektiv-spil
Hvor: I Aalborgs gader
Hvornår: Lørdag den 3. juli 2021

Du kan finde meget mere info her.

Del artikel

Andre læser også