Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Leder efter gerningsmand: Der har været røveri på Aalborg Banegård

Af Nathalia Hentze Nielsen
Foto: Nordjyllands Politi
Foto: Nordjyllands Politi

Hvis du har været forbi Banegården inden for den seneste time, har du nok lagt mærke til en masse politi og afspærringer.

Nordjyllands Politi fik klokken 19.17 en anmeldelse om røveri i 7-Eleven inde på Banegården.

“En gerningsmand havde indfundet sig i butikken og truet en medarbejder med en kniv. Han er derefter forsvundet derfra, og det er grunden til, at vi er tilstede derhenne og er ude at lede,” udtaler Jesper Sørensen, vagtchef ved Nordjyllands Politi, til TV2 Nord.

Gerningsmanden beskrives som værende 30-40 år, omkring 170 centimeter høj og iklædt en grå/hvid jakke samt en flerfarvet halsedisse, som han havde trukket op for at skjule ansigtet.

Han bar en 20-30 centimeters kniv og gik derfra med en hvid plastikpose med et mindre udbytte.

Han blev efterfølgende set flygte fra stedet ad perronen langs spor 1 mod syd og herefter i retning mod Kennedy Arkaden.

Nordjyllands Politi leder efter gerningsmanden og opfordrer borgere til at ringe 114, hvis de har set ham.

Leder efter gerningsmand: Der har været røveri på Aalborg Banegård
Foto: Nordjyllands Politi

Opdateres…

Del artikel