Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Led efter fortidens skatte: Kom på spændende fossiljagt tæt på Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Rebildporten
Foto: Rebildporten

Sommerferien er i fuld gang for de fleste børnefamilier, og hvis du er ved at være tom for idéer til, hvad du kan lave med familiens mindste, så frygt ej.

Vi har nemlig fundet en sjov aktivitet, som giver garanti for masser af sjov, frisk luft og lidt ny viden om vores spændende fortid.

Outdoor Himmerland inviterer til fossiljagt i Skillingbro Kalkgrav, som ligger en kort gåtur fra Rold Storkro, en lille halv times kørsel fra Aalborg.

Det sker nu på onsdag, d. 27 juli, fra klokken 09.30 – 11.30, og det koster 65 kr. pr. deltager.

Mest for børn – men alle er velkomne

I Skillingbro Kalkgrav har du en unik mulighed for selv at prøve lykken som fossiljæger.

Du kan finde fossilerne ved bare at grave eller skrabe lidt i overfladen på selve brudfladen eller i den store kalkbunke foran skrænten.

“Vi skal forske i fortidens gemte skatte, vi vil hamre, banke, pudse og studere vores fund – måske vi også kan finde noget fra en haj.

Tag dine (bedste)forældre med under armen og kom med ud og led efter forsteninger, fra før din bedstefar blev født… ja faktisk fra dengang kalken blev dannet i havet,” fortæller Outdoor Himmerland om eventet.

Man mødes på store P-Pladsen ved Rold Storkro, Vælderskoven 13, 9520 Skørping

Husk praktisk påklædning og fodtøj, da kalken godt kan være lidt glat.

Medbring gerne udstyr som: hammer, mejsel/stort søm, sikkerhedsbriller og en spand/pose til at have dagens fund i. Det kan også være smart at have en lille madpakke og noget at drikke med.

Prisen 65 kr. pr deltager via MobilePay 471400, hvor man skal skrive turdato+tid og mobilnummer i teksten.

Hvad: Fossiljagt
Hvor: Skillingbro Kalkgrav
Hvornår: Onsdag d. 27. juli kl. 9.30

Du kan finde mere info her.

Del artikel

Andre læser også