Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Lavpriskæde vil vokse eksplosivt: Har planer om at indtage Aalborg og Nordjylland

74b30a5f-fcab-456a-b8fe-b7b964d46084-1024x682
Dagrofas koncernchef Tomas Pietrangeli

En ny lavprisaktør kan på sigt blive en del af supermarkedskampen i Aalborg.

Dagrofa har nemlig indgået aftale om at overtage aktiemajoriteten i ABC Lavpris, der i dag driver 16 butikker i Jylland og på Fyn.

Med opkøbet tager Dagrofa et strategisk skridt ind i lavprissupermarkedsegmentet, og ambitionen er klar.

ABC Lavpris skal på sigt udvikles fra en stærk regionalkæde til en landsdækkende lavprissupermarkedskæde.

Dermed har kæden selvfølgelig også øje på byer som Aalborg og andre større nordjyske byer, når Dagrofa fremover vil udvide ABC Lavpris’ geografiske tilstedeværelse.

ABC Lavpris har i dag omkring 1.000 medarbejdere og en årlig milliardomsætning.

Vil vokse eksplosivt

Kæden er særligt kendt for sit enkle lavpriskoncept, lokalt købmandskab og ambitionen om at være “billigt på hele indkøbet”.

“ABC Lavpris er en veldrevet kæde med et stærkt brand, loyale kunder og dygtige købmænd.

Med Gro’27 strategien har vi sat en klar retning for Dagrofas udvikling, og opkøbet af ABC Lavpris giver os en attraktiv vej ind i lavprissupermarkedsegmentet.

Det vil skabe mere konkurrence, flere valgmuligheder og endnu mere værdi for danske forbrugere,” siger Tomas Pietrangeli, koncernchef i Dagrofa.

Dagrofa står i forvejen bag blandt andet MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb, men med købet af ABC Lavpris får koncernen nu en egentlig platform i lavprissegmentet.

Ifølge Dagrofa ser man betydelige vækstmuligheder i ABC Lavpris, og koncernen vil investere i kædens fortsatte udvikling.

“Opkøbet af ABC Lavpris giver vi os en unik mulighed for at etablere et stærkt fodfæste i lavprissupermarkedsegmentet.

Vi tror på, at danske forbrugere ønsker et alternativ, der kombinerer lave priser med lokalt købmandskab.

Vi ser et betydeligt potentiale i at udvikle ABC Lavpris fra en stærk regionalkæde til en national kæde og som en væsentlig vækstmotor for Dagrofa,” siger Tomas Pietrangeli.

Lavpriskæde vil vokse eksplosivt: Har planer om at indtage Aalborg og Nordjylland
Dagrofa køber aktiemajoriteten i ABC Lavpris. Aftalen er underskrevet af Dagrofas koncernchef Tomas Pietrangeli samt Torben Tobiasen (t.v) og Henning Tobiasen (t.h).

Godt købmandsskab

Han sætter dog endnu ikke ord på, hvordan de vil ekspandere men lægger ikke skjul på, at man skal være placeret i alle regioner herunder Nordjylland.

For kunder og medarbejdere i de eksisterende ABC Lavpris-butikker fortsætter hverdagen som hidtil.

Kæden fortsætter under eget navn, med samme ledelse, samme lokale forankring og samme fokus på købmandskab.

“Vi har altid drevet ABC Lavpris med fokus på kunderne, lokalt engagement, godt købmandskab og med ambitionen om at være billigt på hele indkøbet for vores kunder.

Det har været afgørende for os at finde en ejer, som både respekterer vores historie, værdier og tror på vores fremtid,” siger Henning Tobiasen, medejer af ABC Lavpris.

De nuværende fire ejere fortsætter som medejere af virksomheden efter overtagelsen. ABC Lavpris har hovedsæde og centrallager i Tarm.

Handlen er betinget af de sædvanlige myndighedsgodkendelser, herunder godkendelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Parterne ønsker ikke at oplyse de økonomiske vilkår for transaktionen.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.