Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kridt, kreativitet og kunst: Vær med til at lave stort kridtmaleri i Aalborg

Af Nathalia Hentze Nielsen

Et sjovt og kreativ arrangement vender retur til byen.

Jomfu Ane Parken skal igen males i alle regnbuens farver.  

Den. 9. september kl. 10:00-13:00 stiller de frivillige organisationer Ungdommens Røde Kors Aalborg, HeadSpace Aalborg, Lær for Livet og Red Barnet Ungdom op i Jomfru Ane Parken med kridt for byens børn og voksne, så kreativiteten kan blomstre.  

Det skriver Ungdommens Røde Kors i en pressemeddelelse.

Formålet med det kreative event er både at danne rammerne om en aktivitet for byens borgere, hvor alle kan være med, men også at skabe opmærksomhed omkring byens mange frivillig-tilbud. 

Gunver Justesen, konsulent fra Lær for Livet, udtaler:

”Det er en fantastisk mulighed for organisationerne at vise hele Aalborg, at vi står sammen i arbejdet for børn og unge i Aalborg, og at vi i alle organisationerne godt kunne bruge nogle flere frivillige hænder til arbejdet med børn og unge.” 

En mangeårig mission for børn og unge 

Eventet blev afholdt i årene 2018-2021, med undtagelse af år 2020, som følge af Corona. I år er de frivillige organisationer i Aalborg mere end klar til at gentage succesen og pryde havnefronten i Aalborg.

”Vi vil gerne være med i arrangementet, da vi er sat i verden for, at ingen unge står alene, med det, der er svært.

Vi har en mission om, at alle unge i Aalborg ved, hvor de kan få hjælp, når de har brug for det.

Det kræver, at både de unge, deres forældre, venner og søskende har hørt om os og de andre gode tilbud, der er i Aalborg, og det vil vi meget gerne støtte op om,” fortæller Mette Pandi, ungerådgiver fra HeadSpace Aalborg.

Kom som du er  

Til eventet bliver der sørget for en masse kridt, godt humør samt forfriskninger, og de glade frivillige står klar med både aktiviteter og information om det frivillige foreningsliv i byen.  

Om man selv vil bidrage til maleriet eller blot betragte de kreative tegninger, er man mere end velkommen. Alle er velkommen – unge som gamle, store som små.

Det er naturligvis gratis at deltage. 

Der opfordres til, at man tager billeder af sit kreative værk og sender det til Ungdommens Røde Kors Aalborgs Facebook eller Instagramprofil, så de får muligheden for at dele de flotte tegninger med resten af Aalborg. 

Læs endnu mere om eventet her.

Del artikel

Andre læser også