Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Julehygge i december: Lav dine julegaver hos smykkecaféen Du Er Smyk

Af Nathalia Hentze Nielsen

December er lige rundt om hjørnet, og snart starter den travle julesæson med et virvar af gaveindkøb, julefrokoster og pyntning af hjemmet.

Trænger du til at trække stikket for en stund og lade julefreden sænke sig i selskab med dine kære, er der ikke noget bedre til at sænker blodtrykket end kreative sysler.

Det kan vi hvert fald skrive under på hos MigogAalborg, efter vi har besøgt smykkecaféen Du Er Smyk, hvor man kan designe sine egne smykker.

Med et krus varm kakao og en ægte juleflødebolle på bordet, gik vi i gang med at vælge perler og sammensætte dem til halskæder, øreringe og armbånd.

De to timer vi havde ved bordet fløj afsted, og vi fik både snakket om stort og småt i vores lille juleboble, mens nogle ganske flotte smykker blev til (hvis vi selv skal sige det).

Sådan fungerer konceptet

Du vælger selv hvilken type smykke du vil designe og får udleveret et smykkekit med alt hvad du skal bruge – inklusive perler i 90 smukke farver. Der kan tilkøbes ferskvandsperler, vedhæng, glasperler og andre unikke perler i caféen.

Du har bordet i to timer, hvor du kan kreere så mange smykker, du har tid og lyst til.

Priser starter ved 149,- for øreringe, armbånd og ankelkæder og 199,- for halskæder. Et sæt med to dele koster 279,- + 40,- ved halskæde.

I caféen kan du købe kage, popkorn og andre snacks samt varme drikke.

Julehygge i december: Lav dine julegaver hos smykkecaféen Du Er Smyk
Ved du ikke helt, hvad du skal designe, kan du får inspiration fra de mange flotte smykker ved disken.

“Tak for pausen, mor”

At et besøg i caféen byder på lige dele fordybelse og afslapning er noget ejerne Karina Suhr Holm og Jeanette Kaae Storm Christensen ofte hører.

Flere af deres gæster fremhæver, at nogle timer i caféen bliver et pusterum i en travl hverdag.

“Nogle kommer ind og har aldrig rørt en perle før og laver stadig de fineste smykker. Andre har flere perler end os, men kommer her for hyggens skyld.

Fælles for dem er at de får en pause og en mulighed for at fordybe sig i noget, mens de hygger sig sammen.

Julehygge i december: Lav dine julegaver hos smykkecaféen Du Er Smyk
Konceptet hos Du Er Smyk er meget simpelt: I får jeres eget bord i to timer samt materialerne. Herefter kan I slippe kreativiteten løs.
Julehygge i december: Lav dine julegaver hos smykkecaféen Du Er Smyk
Du vælger de perler, du vil bruge fra en såkaldt “perlebar”. Her findes alverdens farver og former.

Vi havde faktisk en mor og datter på besøg. Da de gik igen overhørte jeg, at datteren sagde ‘tak for pausen, mor’ og ikke ‘tak for smykket, mor’.

Det handler ikke kun om at lave smykker, men også prioriterer tid sammen,” fortæller Karina Suhr Holm.

Samværet og muligheden for at være kreativ betyder også, at caféen tiltrækker en bred gruppe af mennesker – og det er ikke kun kvinder.

Alt fra kærestepar på date til bedsteforældre med deres børnebørn, vennegrupper bestående af mænd og personaleforeninger kommer på besøg, og mange ser det også som en god mulighed for at lave personlige julegaver.

Julehygge i december: Lav dine julegaver hos smykkecaféen Du Er Smyk
Vil du gerne afsted i en større gruppe – f.eks. til et personale arrangement, en fødselsdag eller et polterabend – er der også plads hos Du Er Smyk.

Kun fantasien sætter grænser

Krea-projekter kan stikke lidt i øst og vest, når det kommer til kvaliteten af dem, men Karina og Jeanettes erfaring er, at folk er virkelig gode til at finde på designs og eksekvere dem.

“Mange af smykkerne ligner noget, som du kan købe i en butik,” siger Jeanette med et smil.

Og når du kigger på caféens galleri over smykker, som deres gæster har lavet, er det tydeligt, at folk er særdeles kreative.

Læringskurven for at lave smykkerne er heller ikke særlig stejl, og har man brug for hjælp, står personalet altid klar.

Julehygge i december: Lav dine julegaver hos smykkecaféen Du Er Smyk
På Du Er Smyk’s hjemmeside kan du se eksempler på smykker, som deres gæster har lavet.

Føler du dig ikke helt klar til at designe dine egne julegaver til familie og venner, kan du også vælge at give dem et gavekort til Du Er Smyk.

Det kan købes på deres hjemmeside eller hos caféen på Østerbro 61.

Smykkecaféen er åben fra klokken 13.00 til 19.00 på hverdage, fra 14.00 til 21.00 om torsdage og fra 10.00 til 17.00 lørdag og søndag.

Læs mere om Du Er Smyk og book et bord her.

Del artikel

Andre læser også