5-års fødselsdag: Laser & PMU by Sandra fejrer med store rabatter
På Østerbrogade 73 i Nørresundby ligger skønhedsklinikken Laser & PMU by Sandra.
Gennem de seneste 5 år er tusindvis af glade kunder strømmet ind for at få lavet permanent makeup og fjernet tatoveringer.
Kvinden bag er den kosmetiske tatovør Sandra Lipovac, og hun kan næsten ikke tro, at der allerede er gået fem år.
“Det har været fem skønne år her. Jeg har mødt så mange søde mennesker,” fortæller hun, da MigogAalborg er på besøg.
For at fejre de 5 år har hun lavet to rigtig gode fødselsdagstilbud, som du kan benytte dig af i hele marts og april 2024.
Hun giver først og fremmest et venindetilbud på permanent makeup. Hvis I kommer to, får I 500 kroner i rabat hver på valgfri permanent makeup. Det kan f.eks. være permanente øjenbryn eller eyeliner.
Derudover giver hun også 15% rabat til alle nye laserkunder.
Det eneste du skal gøre for at indløse rabatten er at fortælle, du har læst MigogAalborgs artikel, når du booker tid i klinikken.
Naturlige og flotte resultater
Der findes uden tvivl mange fordomme om, hvad permanent makeup er, og hvordan det ser ud.
Hos Sandra går hun meget op i at fremhæve kundernes naturlig skønhed. Derfor bruger hun bl.a. teknikken powder brows, som passer til alle, der ønsker et naturligt og velformet bryn.
Med powder brows lægges en “skygge” bagved de eksisterende hår for at fremhæve det naturlige bryn eller erstatte manglende hår.
Du kan også få permanent eyeliner akkurat, som du ønsker det. Hvis du er til den klassiske tynde streg langs vipperne, er det en mulighed.
Ønsker du eyeliner med en lille vinge, kan det også lade sig gøre. Og det er sågar muligt at få en lille streg, som pigmenteres mellem dine vippehår, så de syner mørkere og tætte.
Læber kan også tatoveres, hvis du vil have optisk fyldigere læber med et frisk og ungt udseende. Igen fokuserer Sandra på et meget naturligt resultat.
“Permanent makeup virker på samme måde som tatoveringer, men man kommer ikke helt så dybt ned i huden. Det er også andre pigmenter, man bruger.
Det vigtigste er, at alle mine farver lever op til Sikkerhedsstyrelsens og Sundhedsstyrelsens regler,” understreger hun.
Du kan læse meget mere om behandlingerne her.
Uddannet ved Danmarks førende kosmetiske tatovør
Sandra har ni års erfaring med at lave permanent makeup og fjerne tatoveringer.
Hun er uddannet mikropigmentist (hvilket er navnet på uddannelsen for permanent makeup) ved Majken Villefrance, der er en af Danmarks førende indenfor feltet.
“Ud over at lave permanent makeup er jeg rigtig dygtig, når det kommer til at fjerne permanent makeup.
Jeg fjerner meget permanent makeup fra andre klinikker og retter det til. Mange kunder synes, det er betryggende at vide, at man altid kan få fjernet det igen.
Og så fjerner jeg også helt almindelige tatoveringer uanset om det er tribals, eller hvad nu man har,” forklarer Sandra.
Efter sine mange år i branchen oplever Sandra nu, at det bliver mindre og mindre tabubelagt at få lavet permanent makeup.
“Der er mange flere, der får det lavet nu. Jeg har lavet øjenbryn på min egen mor og jævnaldrende veninder.
Derudover har jeg mange kunder omkring de 80 år, der har mistet deres øjenbryn med alderen. Når de får dem lavet, er de så lykkelige. De synes nærmest, at det er et mirakel,” fortæller Sandra og smiler.
Permanent makeup holder cirka to til tre år. Det er muligt at få dem frisket op efter et år, og ellers kan man altid lade dem falme ud eller få dem fjernet med laser.
Du kan læse de mange flotte anmeldelser om Laser & PMU by Sandra her.