Anmeldelse af Laser og Pjalter: Lommetyve, ludere og venskab

I lørdags fik forestillingen Laser og Pjalter premiere på Aalborg Teater.

Her blev vi af Bertholt Brecht sendt tilbage til Victoriatidens London, hvor ludere og lommetyve, dobbeltmoral, korruption og kampen for overlevelse er en del af hverdagen.

Forestillingen er på Aalborg Teater iscenesat af norske Tormod Carlsen, og mens mange store klassikere oftest får et moderne ansigtsløft, når de opføres på ny, har Tormod i stedet valgt at være overordnet tro mod originalen.

Betyder det knald eller fald for den ikoniske historie?

Det satte vi os for at få svaret på, da vi i lørdags satte os til rette til premieren.

En stjerne er tilbage

I Aalborg Teaters version af Laser og Pjalter har man valgt at kalde et gammelt ansigt tilbage til den nordjyske scene.

Nemlig Sebastian Aagaard-Williams, der ellers siden 2021 har været en del af Mungo Park på Sjælland.

Sebastian er tilbage, og nu i rollen som den storcharmerende – og dybt kriminelle – Macheath.

Her må vi bare sige med det samme, at det var et overordentligt godt valg.

Sebastian Aagaard Williams’ præstation som Macheath viste sig nemlig at være en helt central drivkraft i forestillingen.

Han formår virkelig at fange karakterens storcharmerende og farlige natur, hvilket hurtigt overbeviser os som publikummer om, hvorfor den uskyldige Polly Peachum (spillet af Bolette Nørregaard Bang) forelsker sig i ham – trods de mange mord, voldtægter og kriminelle handlinger, han har på CV’et.

Vi blev med andre ord selv draget ind i deres farlige tiltrækning, og i løbet af forestillingen voksede vores sympati med den stakkels, unge kvinde og hendes kamp for at redde deres kærlighed.

Et hektisk tempo

Scenografien i “Laser og Pjalter” er ofte dyster og dunkel, men skuespillernes humoristiske tolkning af deres karakterer bringer heldigvis masser af lys til scenen.

De meget karikerede karakterer tilføjer både humor og dybde til historien, men det var til tider en anelse udmattende for os som publikum, da det til tider var udfordrende at følge med i, hvem der var hvem, og hvad der egentlig foregik.

Handlingen skrider hurtigt frem, og nogle dialoger og sange gik for os tabt på grund af det hektiske tempo.

Til gengæld var forestillingens orkester intet mindre end enestående.

Dets placering i loftet tilføjede en ekstra dimension til forestillingen, og musikken var bogstaveligt talt med til at løfte hele oplevelsen til nye højder.

Alvorlige emner i en humoristisk tone

Som tidligere nævnt havde Tormod Carlsen valgt at gå til Laser og Pjalter med stor respekt for den oprindelige historie. Dette var virkelig forfriskende.

Forestillingen prøvede ikke at være hverken moderne eller politisk korrekt, hvilket gav den en ægte og autentisk stemning gennem hele forestillingen.

En flok undertrykte prostituerede, i Londons undergrund, er ikke i sig selv specielt sjovt, men i Laser og Pjalter tilføjede det mest af alt blot en sensuel og erotisk stemning til fortællingen, og på intet tidspunkt tog vi os selv i at have ondt af dem.

Speakerens tilstedeværelse skabte desuden en interessant distance til “virkeligheden” på scenen, og fremhævede det komiske aspekt af forestillingen, selvom den også berørte alvorlige emner.

Meget at reflektere over

Historien fra “Laser og Pjalter” er på én og samme tid kompleks og simpel.

Én af de moraler, der for os tydeligst skinnede igennem var, at … med de rigtige venner, kan man komme rigtig langt.

Men hvem er ens rigtige venner, når der kommer til stykket? Hvornår vinder det at spise sig mæt over moralen, og hvem har egentlig gennemskuet hvem, når tæppet går ned?

Alt dette får du langt fra svar på i Aalborg Teaters opsætning, men til gengæld går du fra salen med noget at tænke over.