Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Lars vandt foto-konkurrence: Her får du hans bedste skud af Aalborg

Af Michael Qureshi
Nyhavnsgade by night
Foto: Lars Jessen
Nyhavnsgade by night Foto: Lars Jessen

I fredags åbnede Visit Aalborg udstillingen #weloveaalborg på det nye Hotel Scandic Aalborg City i byen.

14 ud af mere end 2000 billeder var blevet udvalgt til at blive udstillet i lobbyen på Scandic-hotellet.

Visit Aalborg har i en længere periode opfordret aalborgenserne til at lægge deres bedste billeder på Instagram med hashtagget #weloveaalborg. I et forsøg på at fange de bedste udtryk af Aalborg og promovere byen set med borgernes øjne på det populære sociale medie.

I fredags blev der så trukket lod blandt de 14 deltagere på udstillingen om en hovedpræmie. Her var Lars Jessen den heldige vinder. Han vandt et gavekort til Musikkens Hus, en overnatning på det nye Scandic samt et årskorts til Kunsten.

Her på redaktionen er vi lidt glade for, at det var Lars, der vandt. Vi havde nemlig allerede i ugens løb interviewet Lars, fordi vi personligt er vilde med hans billeder af Aalborg.

Derfor kan du efter det korte interview med Lars Jessen se hans bedste skud af Aalborg. Vi tillader os at kalde det for vores egen online-udstilling. Så velkommen til galleri MigogAalborg. 

Fortæl lidt om dig selv?

“Jeg er 51 år og single. Jeg bor i Aalborg i Øgadekvarteret. Jeg arbejder på supportkontor til Louis Nielsen A/S. Mine interesser ud over foto er MTB og motion. Jeg kan godt lide at være aktiv. Jeg går meget, hvilket er en fordel, når det kommer til foto, for der er motiver over det hele.”

Lars Jessen
Lars Jessen
Foto: Facebook

Er du amatør- eller semiprofessionel fotograf?

“Jeg er amatør fotograf med et godt kamera plejer jeg at sige. Jeg plejer at sige, at jeg bare trykker på knappen, og så kommer der af og til et godt billede i kassen, men nogle siger, at jeg er god til at se andre ting, end man normalt vil gøre. Lidt sjove billeder og skæve vinkler.”

Hvorfor tager du så mange billeder af Aalborg?

“Jeg har meget fritid, hvilket måske er en af grundene til, at jeg måske tager så mange billeder, da jeg har tiden til det. Hellere komme ud og opleve noget end at ligge på sofaen og se TV.”

Hvad er dit yndlingsbillede af tilsendte og hvorfor?

“Jeg vil sige, at det nok må være billede af afsejling af Tall ships race fra den gamle værftshal som i sig selv har givet mange gode billeder. Jeg synes, at jeg fik fanget et godt øjeblik med et skib sejlende forbi og en mand siddende på en stol, som vinker farvel til alle skibe.”

Hvorfor er Aalborg så dejlig?

“Aalborg er dejlig, fordi der er mange smukke steder, og så er der mange spændende arrangementer især i sommerhalvåret. Jeg får mange oplevelser og har ofte mit kamera med, så det er en win win situation.”

Du var med i en Instagram-konkurrence. Hvad bruger du Instagram til?

“Jeg bruger meget Instagram til upload af billeder. Jeg er medlem af Igersaalborg. Her er fotoglade mennesker som jeg, som uploader billeder med diverse hashtags. Min profil på Instagram er jessen65.”

Solnedgang Aalborg
Solnedgang Aalborg Cablepark
Foto: Lars Jessen
Blomster Aalborg
Kirsebærblomster på Nørresundby Kirkegård
Foto: Lars Jessen
Musikkens Plads Aalborg
Musikkens plads by night
Foto: Lars Jessen

 

Toldbodplads Aalborg
Kølig pilsner ved Toldbodplads
Foto: Lars Jessen
Streetart Aalborg
Streetart – meeting her parents
Foto: Lars Jessen
Tallship i Aalborg
Afsejling Tallship Race
Returbåd i Aalborg
Refleksion turbåd Tallship Race
Foto: Lars Jessen

Del artikel

Andre læser også