Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hele sommeren: Aalborg-butik inviterer til hyggelige intimkoncerter i gården

Af Nathalia Hentze Nielsen

Hvis du drejer ned ad den brostensbelagte gyde mellem SPORT 24 og Matas og fortsætter forbi rækken af farverige huse, støder du på porten til én af Aalborgs kulturperler.

Lange Kunsthåndværk – eller Lange Keramik – ligger som en lille kunstoase i Aalborgs travle centrum og er stort set gået fri af diverse moderniseringer, ligesom resten af Hjelmerstald-gaden.

Alt handler dog ikke om keramik hos familievirksomheden.

Familien Lange elsker også musik og inviterer til gratis intimkoncerter i butikkens gård hver torsdag i juni og august; en tradition de har holdt fast i de sidste 12 år.

Den næste koncert bliver på torsdag den 13. juni fra kl. 16.00 til 17.00, hvor den unge singer/songwriter R.NOOR, med det borgerlige navn Rikke Mølbæk Noor, skal optræde med egne numre.

Sangerinden er blevet spået til at være en af Danmarkest mest lovende upcoming musikere.

”Vi har haft torsdagskoncerter i 12 år, og vores gæster er vildt henrykte over musikken.

Koncerterne er meget nede på jorden. Musikerne kan spille, hvad de har lyst til, og tale med publikum undervejs,” fortæller Peter Lange, der overtog firmaet fra sin far i 1982.

Forleden var det jazzduoen Svaneborg Kardyb, der optrædte, og kunsthåndværkeren er ikke bleg for at indrømme, at det var noget af et scoop for dem:

De to århusianske musikere, Nikolaj Svaneborg og Jonas Kardyb, vandt Jazzkonkurrencen 2019 og har været ugens album på P8 Jazz.

Unge musikere med noget på hjertet

Familievirksomheden, der består af far Peter Lange, mor Lisbeth Lange og datter Louise Lange, har eksisteret siden 1968 og er blevet både lands- og verdenskendte pga. deres unika keramik og glas.

De kan bl.a. prale af at få New York Times journalisten Sebastian Modak til at tabe kæben, da han besøgte værkstedet for få uger siden – det er samme Modak, der akkurat har skrevet en blændende artikel om Aalborg.

Det er kendetegnede for Langes kunst, at der kun findes én udgave af hver enkelt genstand og er den først solgt, får du ikke fingrene i den igen.

Kunderne befinder sig som regel i den ældre aldersgruppe, men nu vil Langes gerne tiltrække et yngre publikum, bl.a. ved at invitere kunstnere som R.NOOR og Tundra.

Musikernes stilarter varierer fra jazz til pop og americana, men fælles for dem er, at de er dygtige og skriver deres egen musik.

“Det handler ikke om, hvilken stilart de spiller. Det vigtige er, at de har noget på hjertet,” siger Peter Lange afslutningsvis.

Hele sommeren: Aalborg-butik inviterer til hyggelige intimkoncerter i gården

Program for torsdagskoncerter:

  • Den 13. juni, kl. 16.00 til 17.00 – R.NOOR
  • Den 20. juni, kl. 16.00 til 17.00 – Tundra
  • Den 27. juni, kl. 16.00 til 17.00 – Ginne Marker m. band
  • Den 1. august, kl. 16.00 til 17.00 – Bjarke Kirk solo
  • Den 8. august, kl. 16.00 til 17.00 – Freja Würtz

Del artikel

Andre læser også