Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kaos i byen: Kæmpe køer ved testcentre i det centrale Aalborg

Af Michael Qureshi

Samfundet er for alvor ved at åbne fuldt op igen.

Men det har også sat et ekstremt pres på de forskellige testcentre rundt omkring i Aalborg, fordi man stort set skal bruge et gyldigt Corona-pas til alt, hvad der er sjovt.

Skal man ud og spise, drikke øl og cocktails, i Fårup Sommerland, til frisør, i fitness og meget andet så skal man nu altså kunne fremvise gyldig dokumentation for at man er Corona-fri.

Det kræver for de fleste som ikke er vaccineret en gyldig test, der er maksimalt 72 timer gammel.

MigogAalborg er i løbet af torsdagen og her fredag morgen blevet væltet med henvendelser omkring de timelanger køer ved især byens lyntestcentre.

Mindst halvanden times kø

Fredag morgen oplyser Falck også, at der er mindst halvanden times kø på Gammeltorv i Aalborgs midtby, ved Væddeløbsbanen i Vestbyen og i lufthavnen.

Flere melder også om lang kø ved de offentlige testcentre med PCR-test selvom der er booket tid i forvejen i blandt andet AKKC.

Så hvis du skal testes, så gælder det om at væbne dig med stor tålmodighed især i løbet af fredagen, fordi der er lagt op til, at mange skal ud i weekenden.

Falck anbefaler, at man tjekker deres jævnlige opdateringer på ventetider lige her

Del artikel

Andre læser også