Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Maksimalt pres: Lange ventetider på bestilling af corona-vaccine

Af Nathalia Hentze Nielsen

Der er maksimalt pres på regionens corona-hotline og vacciner.dk.

Det skriver Region Nordjylland på Twitter.

Fra i dag er det muligt for personer over 40 år at få tredje stik med coronavaccinen, og det har siden morgenstunden givet meget lange vaccinekøer.

I morges var over 120.000 personer i kø til vacciner.dk, og sundhedsmyndighederne erkender, at de mange personer, der nu kan få tredje stik, skaber et pres på systemerne.

Opfordrer til tålmodighed

Region Nordjylland skriver yderligere, at de opfordrer til tålmodighed:

“Vi opfordrer til tålmodighed – vi lægger løbende nye tider ud i de næste par dage, så hvis det er umuligt at komme igennem lige nu, opfordrer vi til at prøve om en dag eller to,” skriver de.

I Region Hovedstaden har man lavet en aftale med 58 apoteker om at vaccinere borgere, mens Region Syddanmark er ved at undersøge en lignende mulighed for at skabe mindre belastning.

Om dette også kommer til at ske i Region Nordjylland er endnu uvist.

Del artikel

Andre læser også